Grækenlands vælgere begyndte søndag morgen at begive sig mod valgstederne rundt om i landet, der åbnede klokken seks dansk tid.
Det er et valg i krisens skygge, og det ventes at få konsekvenser for de to store regeringspartier, der har gennemført smertefulde økonomiske hestekure - Pasok og Nyt Demokrati.
Efter søndagens parlamentsvalg er det ikke nødvendigvis de to store partier alene, der styrer landet, sådan som de har skiftedes til at gøre i årtier.
I frustration over rekordhøj arbejdsløshed, voldsomme nedskæringer og tilsyneladende endeløse krav om at spænde livremmen yderligere ind, søger de græske vælgere i stedet mod yderfløjene i det politiske liv.
Antonis Pavlakis, en 40-årig bankansat, siger til nyhedsbureauet Reuters, at han ikke kunne drømme om at stemme på Pasok eller Nyt Demokrati.
- Hvorfor skulle jeg det? Min løn er skåret ned, min skat er sat op, og jeg er ikke sikker på, om jeg stadig har et job fremover, siger han og forklarer, at han er gået 15 procent ned i løn.
Både på venstre- og højrefløjen er flere partier gået til valg på, at de enten vil genforhandle eller helt opsige låneaftalen med den såkaldte trojka, der består af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).
I alt er 32 partier opstillet, flere af dem nye protestpartier, der spænder fra stalinister til nyfascister. Og op mod 10 partier ser ud til at komme over spærregrænsen på tre procent og blive valgt ind parlamentet.
Blandt dem er det nyfascistiske Hryssi Avgi, der betyder Gyldent Morgengry, som ifølge de sidste meningsmålinger inden valget kan få opbakning fra fem til seks procent af vælgerne og blive stemt ind for første gang nogensinde.
Pasok og Nyt Demokrati har tidligere fået op mod 80 procent af stemmerne tilsammen, men ventes denne gang at få omkring 38 procent, hvilket er i underkanten til et flertal - selv om det største parti får en bonus på 50 pladser ud af parlamentets i alt 300 pladser.
Iagttagere siger, at et snævert resultat kan tvinge det socialdemokratiske Pasok og det konservative Nyt Demokrati til at indgå i en koalitionsregering, selv om Nyt Demokrati på forhånd har afvist, at det vil ske.
- Det bedste scenarie vil være, hvis Nyt Demokrati og Pasok kan tilsidesætte deres forskelle og arbejde sammen.
- Ellers skal der gøres forsøg på at danne en bred koalition med et af de mindre partier, der er stærkt imod EU's sparepakke, siger professor Gerasimos Kouzelis fra universitetet i Athen.
- Hvis ikke engang det kan lykkes, er den eneste anden mulighed at holde valg igen, hvilket kan blive allerede i juni, siger han til det tyske nyhedsbureau dpa.
Valglokalerne lukker klokken 18 dansk tid.