Mange borgere med handicap vælger at spare på medicin, skære på madbudgettet eller børnenes fritidsaktiviteter.
Det viser en stikprøve udført af Avisen.dk i samarbejde med Danske Handicaporganisationer blandt 56 medlemmer af danske handicaporganisationer, som er berørt af kontanthjælpsloftet.
En af dem er Ea Green Larsen, 36 år og mor til tre. Hun lider af både ADHD og øresygdommen Menières, der giver svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret.
Artiklen fortsætter under grafikken.
For hende har kontanthjælpsloftet betydet et tab i indtægt på 2.500-3.000 kroner om måneden.
- Jeg mangler penge til helt basale ting. Og jeg kan ikke give mine børn, det som andre børn synes er normalt, siger Ea Green Larsen.
Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget en borger kan få i offentlige ydelser. Virkeliggørelsen af loftet er et af de meget omdiskuterede initiativer, som de tre nuværende regeringspartier støttet af Dansk Folkeparti står bag.
Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen med de skærpede rådighedsforpligtelser trådte i kraft 1. april 2016 med økonomisk virkning fra 1. oktober 2016.
Med loftet bliver der ikke skåret i selve kontanthjælpen, men der lægges en øvre grænse over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i alt. Mange får eksempelvis, ud over kontanthjælpen, boligstøtte, som der nu kan skæres i.
For en enlig forsørger med to børn kan det eksempelvis betyde knap 3.000 kroner mindre at gøre godt med om måneden.
Kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timersreglen skal have mindst 225 timers ustøttet arbejde om året. Ellers bliver der skåret i kontanthjælpen. Lønnen fra jobbet bliver modregnet i kontanthjælpen – dog ikke hele beløbet.
Kontanthjælpsmodtageren kan beholde 25 kroner pr. time før modregningen. Kontanthjælpen bortfalder helt, når en borger har så mange arbejdstimer og indtægt, at det vurderes, at vedkommende kan forsørge sig selv.
UDVID
For Ea Green Larsen er næste udfordring datterens konfirmation:
- De andre har jo penge til at holde fest og købe kjoler. Det kan jeg ikke gøre for min pige, siger Ea Green Larsen, der også siger nej til børnenes ønsker om fritidsaktiviteter.
Ikke penge til at flytte
Intentionen med loftet er at gøre det mere attraktivt at tage et ordinært arbejde, men for mange borgere med handicap er et fuldtidsarbejde ikke en reel mulighed:
- Jeg vil gerne have et fleksjob, men jeg kan ikke passe et fuldtidsjob. Det har jeg aldrig kunnet på grund af mit helbred, siger Ea Green Larsen.
Nu overvejer familien at flytte fra deres tre-værelses lejlighed i Vordingborg til en billigere lejlighed:
- Men jeg har ikke råd til indskud og flytning, som det er lige nu.
Længere væk fra job
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er bekymret over svarene fra de handicappede kontanthjælpsmodtagere:
- Det er helt urimeligt, at mennesker med handicap må spare på mad, medicin og fritidsaktiviteter på grund af loftet. Det stresser dem og presser dem faktisk væk fra arbejdsmarkedet, siger han.
Han mener, at man fra politisk hold ville komme længere, hvis pisken blev erstattet med guleroden:
- Mange med handicap kan og vil arbejde, men de har brug for ekstra støtte og hjælp fra systemet. Kontanthjælpsloftet presser dem og skubber folk væk fra arbejdsmarkedet, siger Thorkild Olesen.
På Christiansborg mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, at det er dybt forstemmende, at handicappede borgere er tvunget til at spare på medicin og børnenes fritidsaktiviteter:
- De er jo ikke noget luksus-halløj, men bare det at kunne tage en gave med, når de andre børn holder fødselsdag. Det betyder noget for, om man er en del af fællesskabet.
Er det et ultimativt krav fra SFs side, at kontanthjælpsloftet skal væk under en kommende rød regering?
- Vi har sagt, at loftet skal væk senest ved den første finanslov – ellers vil vi stemme imod finansloven uanset, hvad den ellers indeholder.
Og hvad så, hvis det betyder, at Mette Frederiksen vælter?
- Det må hun sørge for, at hun ikke gør ved at fjerne loftet. Det tror jeg også, hun har forstået.