Dagpengemodtagere skal ikke ud i nyttearbejde, hvis de ikke vil. Det er et frivilligt tilbud til dem.
Sådan lød det fra formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen (S), da Avisen.dk gik ham på klingen for at høre nærmere om kommunens beslutning om at sende dagpengemodtagere ud for at samle skrald og tang på strandene.
- Det kan være en sagsbehandler har med en ledig at gøre og siger: Hov, var det her nytteindsats ikke noget for dig at komme i gang med, og så siger vedkommende: Jo, det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Så kan man gøre det, og hvis vedkommende siger nej, det kunne jeg ikke tænke mig, så gør man det ikke, uddybede Jan Prokopek Jensen i den forbindelse.
Men grundlæggende er der ikke meget, der er frivilligt, når man er på offentlig forsørgelse. Sådan lyder det nu fra Jobcenterchef i Sønderborg Kommune, Anne Kirk.
- Hvis en dagpengemodtager afslår et rådighedsafklarende forløb som nytteindsats, så vil a-kassen kunne sanktionere dagpengemodtageren, hvis de vurderer, der er grundlag for det. Det er muligt at sige nej, men det vil kunne have nogle konsekvenser, siger Anne Kirk.
Sanktioner ved nej til nyttejob
Muligheden for at sende dagpangemodtagere i nyttejob blev vedtaget med Beskæftigelsesreformen i 2015.
Her lyder det, at jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen om at komme i arbejde.
”De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet.”
Det fremgår altså af loven, at nyttejobordningen er et tilbud til dagpengemodtagerne, men et tilbud der kan være konsekvenser eller sanktioner ved at takke nej til.
EL: Det er ulovlig brug af nyttejob
I modsætning til andre ledige, der bliver sendt ud for at vaske skilte og samle skrald, er det kun lovligt at have dagpengemodtagere i nytteindsats, hvis der er tale om et såkaldt rådighedsafklarende forløb, hvor der en konkret tvivl om viljen til at komme i arbejde.
Ifølge beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, betyder det, at det ikke vil være lovligt at sende en dagpengemodtager i nyttejob, bare fordi den ledige - som i Jan Prokopek Jensens eksempel - selv siger, at han gerne vil i nyttejob.
- Det er helt galt afmarcheret. Der er ikke noget, der tyder på, at en dagpengemodtager ikke vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis han selv beder om at komme i nyttejob, siger Finn Sørensen.
- Så skal han da bare have et ordinært arbejde i stedet for arbejde gratis for kommunen, siger Finn Sørensen.
Han anfægter også Jan Prokopek Jensens udsagn om, at tilbuddet om at komme i nyttejob er målrettet dagpengemodtagere med kortere uddannelser eller mennesker, der er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet.
- Det er irrelevant, om de har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid eller har en kort uddannelse. Så kan man sende dem i virksomhedspraktik eller uddannelses-opkvalificering i stedet, som er målrettet dagpengemodtagere. Det er nyttejobs ikke, medmindre der er tvivl, om den pågældende kan og vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Finn Sørensen.
I beskæftigesesreformen er der blevet lavet en særlig indsats for at få langtidsledige dagpengemodtagere i arbejde. Det gælder personer, der ikke har været i arbejde i over 16 måneder og derfor er i den sidste periode af deres dagpenge.
Her bliver der nævnt et tilbud om en personlig jobformidler eller et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedrettet tilbud. Der er ikke nævnt noget om nyttejob i den forbindelse.