Offentligt ansatte har nu truffet beslutning om, at man vil varsle konflikt, og derfor er arbejdsgiverne nødt til at reagere.
Det mener Michael Ziegler (K), chefforhandler for Kommunernes Landsforening.
- Når vi bliver angrebet, er vi nødt til at angribe tilbage. 7. marts er der hovedbestyrelsesmøde i KL, og så skal vi beslutte, hvad næste skridt er.
- Men vi har jo en lockoutpolitik, der siger, at når der bliver varslet strejke, varsler vi lockout, siger Michael Ziegler.
Forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner skriver fredag i en pressemeddelelse, at man varsler konflikt med virkning fra 4. april.
- Når der kommer strejke, er det måske ti procent af daginstitutionerne, der bliver ramt i måske månedsvis. Der er vores politik, at det er bedre med flere, der bliver ramt, men så i en kortere periode, siger Michael Ziegler.
Det er både kommunalt og regionalt ansatte, der vil varsle konflikt. Regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, forholder sig afventende i forhold til, om strejken skal besvares med en lockout.
- Vi bliver nødt til først at se strejkevarslerne og se, om det giver anledning til, at vi tager det skridt og laver lockout, siger han.
Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område begyndte lige efter nytår.
Parterne har dog stået stejlt over for hinanden, særligt hvad angår økonomien.
Lønmodtagerorganisationerne mener, at de offentligt ansatte har holdt igen de seneste mange år. Derfor skal de belønnes nu, hvor dansk økonomi er i topform.
Omvendt mener de offentlige arbejdsgivere ikke, at det offentlige skal være lønførende og har derfor haft et meget lavere udgangspunkt.
Derudover er man også uenige om den betalte spisepause.
Konfliktvarslet betyder, at parterne nu skal mødes i Forligsinstitutionen for at prøve alligevel at nå frem til et kompromis.
Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten med to uger to gange, hvis hun vurderer, at yderligere forhandlinger kan bane vejen for et overenskomstforlig.
/ritzau/