Carl 'The Cobra' Froch hugger igen. Efter nederlaget til Mikkel Kessler i april vandt englænderen i nat over tyske Arthur Abraham.
Super Six-kampen blev bokset i Finlands hovedstad Helsinki. Og her tildelte dommerne Froch en klar pointsejr efter de 12 omgange.
Tysk-armenske Arthur Abraham er frygtet for sin slagkraft, men den snu Carl Froch lod aldrig sin modstander komme til.
De to boksere kæmpede om WBC-bæltet, som Froch tabe til Mikkel Kessler.
Bæltet var blevet ledigt på grund af Kesslers øjenskabe, der holder ham ude af turneringen mellem seks af verdens bedste supermellemvægtere.
I nat vandt også Mikkel Kesslers californiske banemand Andre Ward på point hjemme over australske Sakio Bika.
Dermed render Andre Ward ind i Arthur Abraham i den ene Super Six-semifinale.
I den anden møder Carl Froch Glenn Johnson, der kom ind i turneringen på Mikkel Kesslers afbud.