Peter Arvedsen har et skævt smil og øjne, der flakker. Selv iført hvid kokkejakke ser han hård ud, men hans stemme er blid, når han fortæller om smørrebrød.
40-årige Peter Arvedsen har fundet en ro i sit arbejdsliv, som han aldrig havde turde drømme om.
Han arbejder i køkkenet på Café Ingeborg i Ringsted. Et job, der er meget forskelligt fra tiden som jord- og betonarbejder i København,
- Det har været en udfordring for mig, som er en anden type end de andre ansatte på cafeen. Jeg var ikke kramme-agtig og kærlig. Det er jeg blevet, og nu elsker jeg det, siger Peter Arvedsen.
Depressionen tog over
For ti år siden faldt han ned fra en stige og slog ryggen. Skaden var så alvorlig, at han mistede sit job.
Efter ulykken gik han hjemme i fem år tynget af en depression, som arbejdsløsheden havde givet ham. En dag faldt Peter Arvedsen over caféjobbet på nettet, hvor han havde set en video med Søren Gericke, der råbte og skreg i køkkenet.
I år kan Peter Arvedsen fejre seks års jubilæum på Cafe Ingeborg, hvor han sammen med de øvrige 80 ansatte laver sund mad til byens pensionister. Her er der et helt særlig stemning blandt kollegerne, hvoraf de fleste arbejder på særlige vilkår.
- Man skal være speciel for at arbejde her, og det er vi alle sammen, siger Peter Arvedsen, der er i fleksjob med 15 timer om ugen.
De fleste ansatte på Café Ingeborg arbejder under særlige vilkår. For nogle skyldes det fysiske eller psykiske handicap. Foto: Avisen.dk
Den rette hylde
Jobbet i køkkenet viste sig at blive det helt rigtige for den tidligere jord- og betonarbejder. Også selv om begyndelsen var svær, og det ikke altid var lige let at komme ud af fjerene om morgenen.
- Anne (leder af cafeen, red.) ringede selv og sagde, at de savnede mig og spurgte, om jeg ikke lige kom ned forbi. Det var sådan lidt anderledes. Hvis det havde været på en anden arbejdsplads, var man nok blevet svinet lidt til, siger Peter Arvedsen.
Han behøver ikke lang betænkningstid, når han bliver spurgt, hvad der er den største forandring ved jobskiftet:
- Mit humør helt sikkert. Jeg har det så godt, at jeg kan simpelthen ikke have tre ugers ferie. Jeg holder kun to uger, for ellers er det for lang tid at være væk fra kollegaerne, siger Peter Arvedsen.
Før i tiden ville han havde beskrevet sig selv som en meget indelukket person og ’et stort facademenneske’. Også indstillingen til arbejdet var en helt anden tidligere.
- Kæft, jeg ville aldrig arbejde, jeg gad simpelthen ikke, erklærer han.
Det var ikke alene Peter Arvedsen selv, der oplevede, at caféjobbet var noget helt nyt. Også i omgangskredsen var der reaktioner på, at den tidligere jord- og betonarbejder blev kollega med mennesker med autisme og Downs syndrom.
- I starten blev jeg mobbet. Min fætter kaldte mig for mongolhviskeren. Jeg tænkte, at det var noget underligt noget, husker Peter Arvedsen.
Peter Arvedsen er ikke i tvivl om, hvad der har gjort, at han har fået glæden tilbage i sitliv.
- Det er de mennesker, jeg arbejder med. Vi er så mange forskellige mennesker, og på en eller anden måde, så harmonerer vi bare allesammen, siger Peter Arvedsen.