Staten har i flere tilfælde ikke styr på sikkerheden på egne byggepladser. Eksempelvis bliver håndværkere udsat for farlige adgangsveje og rod under byggerier. Det fremgår af en aktindsigt foretaget af Avisen.dk.
Aktindsigten viser, at Arbejdstilsynet i år og i 2014 har givet statens egne byggefolk i Bygningsstyrelsen 14 såkaldte strakspåbud. Det er alvorlige påbud om ting, der skal rettes op på snarest for at gøre byggepladsen sikker.
De mange påbud til staten selv vækker harme i Folketinget.
- Det er direkte flovt for statens egne byggefolk, at de ikke har styr på sikkerheden. Det offentlige bør om nogen være det gode eksempel i forhold til arbejdsmiljøet, siger Enhedslistens ordfører for arbejdsmiljø, Christian Juhl, og fortsætter:
- Hvordan skal staten overbevise resten af arbejdsmarkedet om at overholde lovene og lægger sig i selen for sikkerhed, hvis den ikke selv har styr på det?
Staten burde være det gode eksempel. Det vurderer ekspert i arbejdsmiljø og professor ved Aalborg Universitet, Peter Hasle.
- Man må kunne have en klar forventning om, at staten har styr på sikkerhed og arbejdsmiljø, når den er bygherre, siger Peter Hasle.
Dødvigtig plan dur ikke
Avisen.dk har gennemgået de strakspåbud, som Arbejdstilsynet har givet Bygningsstyrelsen. De er givet under det igangværende byggeri af bygninger for Københavns Universitet på Amager og tæt på Rigshospitalet. Derudover har Arbejdstilsynet også været ude med riven under ombygningen af Retten i Aarhus.
Strakspåbudene drejer sig i de fleste tilfælde om den såkaldte Plan for Sikkerhed og Sundhed. Hvad det er for en størrelse, forklarer den erfarne fagsekretær Niels Bergløv fra Dansk El-Forbund København:
- Planen for Sikkerhed og Sundhed (PSS) gælder sikkerheden, mens arbejdet på en byggeplads skrider frem. Den handler blandt om at sikre adgangsveje og at have styr på, om der er særligt farlige steder og områder, hvor kun bestemte håndværkere må færdes.
PSS er meget vigtig ved store byggerier. Det forklarer professor Peter Hasle og siger:
- På store byggepladser med mange forskellige firmaer er PSS helt afgørende for, om der er styr på arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet har ved flere lejligheder givet strakspåbud til Bygningsstyrelsen for, at deres PSS ikke har været opdateret eller haft mangler.
- Opdateringen af Planen for Sikkerhed og Sundhed siger noget om, hvorvidt man tager sikkerheden alvorligt eller ej. Har man styr på de risici, der er ved det arbejde, der foregår lige nu? Eller halter det?, forklarer Niels Bergløv.
Han mener, at det er alt for ringe, at Bygningsstyrelsen - under byggeriet af den imponerende Mærsk Bygning tæt ved Rigshospitalet - har fået flere strakspåbud på grund af PSS.
- Bygningsstyrelsen burde som en del af staten gå foran som det gode eksempel. Et er at få et påbud. Men hvis man så får et lignende igen kort efter, er det jo fordi, man ikke har fulgt ordentlig op, siger Niels Bergløv.
- Det er ikke acceptabelt, at vi får påbud fra Arbejdstilsynet. Forholdene på byggepladserne skal være i orden
Professor Peter Hasle vil ikke gøre sig til dommer over Bygningsstyrelsen. Han konstaterer blot, at styrelsens indsats for sikkerhed har været svingende.
- Ser man på staten som bygherre har den gjort det både godt og skidt. Eksempelvis skete der bemærkelsesværdig få ulykker, da Øresundsbroen blev bygget. Modsat med byggeriet af Storebæltsbroen, hvor der var otte dødsulykker, siger Peter Hasle.
Ingen alarm i styrelse
Projektdirektør Jan Quitzau Rasmussen fra Bygningsstyrelsen beklager, at styrelsen får påbud. Men alarmeret er han ikke.
- Det er ikke acceptabelt, at vi får påbud fra Arbejdstilsynet. Forholdene på byggepladserne skal være i orden, siger Jan Quitzau Rasmussen, og fortsætter:
- Når det er sagt, er man også nødt til at sætte antallet af påbud i relation til, at vi har op til 370 projekter kørende. På den baggrund er op til 10 påbud ikke voldsomt stort.
Han når frem til 10 påbud på følgende måde: Alt i alt er der som nævnt givet 14 påbud i år og i 2014. Af de 14 er 4 i mellemtiden blevet droppet af Arbejdstilsynet.
Jan Quitzau Rasmussen oplyser, at styrelsen ihærdigt prøver at lære af påbudene.
- Vi har meget fokus på at forebygge problemer med sikkerheden, og dette starter allerede under projekteringen. Så i medfør af påbudene og vores løbende erfaringer har vi for eksempel øget fokus på sikre adgangsveje til byggepladserne, og at der er ryddet op, siger Jan Quitzau Rasmussen.
I forhold til påbudene vedrørende Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) siger han:
- Vi har stor fokus på PSS. Den indgår for eksempel i udbudene, så de bydende kan se, hvad de går ind til i forbindelse med arbejdsmiljøet på byggepladsen. Men vi må også konstatere, at det er en svær opgave hele tiden at have den opdateret.
- På byggepladser kommer der hele tiden nye folk og firmaer til, ligesom arbejdsopgaverne løbende skifter, og det gør det svært at holde styr på, hvem der har ansvaret for de bestemte områder på et givet tidspunkt.
Bygningsstyrelsen har en halvsur gul smiley hos Arbejdstilsynet på grund af flere strakspåbud. Kilde: Arbejdstilsynet.
Halvsur smiley
På grund af strakspåbudene har Bygningsstyrelsen en halvsur, gul smiley hos Arbejdstilsynet. Det er niveauet lige over at have den meget sure røde smiley.
Bygningsstyrelsen er ikke ene om at have en gul smiley. Store entreprenører som NCC Construction, Enemærke & Petersen samt Hoffmann har også en gul smiley som følge af strakspåbud.
Det er dog ikke nogen forsonende omstændighed, mener arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.
- Når de store professionelle virksomheder også har problemer med arbejdsmiljøet, så viser det, at det er på tide at få rusket op i hele systemet. De store virksomheder og Bygningsstyrelsen burde jo om nogen have styr på sikkerheden, siger Christian Juhl.