Der er stor forskel på, hvor længe en sønder- og en nordjyde skal vente på at ambulancen ankommer, hvis uheldet er ude. Samtidigt er også store forskelle på ventetiden alt efter, om man bor i et land- eller byområde.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Der er en række forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til, hvor mange minutter man kan risikere at vente på at få hjælp. Men de vigtigste grunde er, hvor mange penge man i regionerne har besluttet at sætte af til at ansætte personale og købe køretøjer. Samtidig er det afgørende, hvilke adresser ambulancerne kører fra.
- Når ambulancerne gennemsnitligt er hurtigere i de store byer, så er det fordi, det er der, ambulancerne kører fra. Lokaliteten er afgørende for, hvor hurtigt ambulancen kan være fremme, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Århus Stiftidende.
Målsætninger er forskellige
Det er regionerne selv, der fastlægger en målsætning om, hvornår ambulancerne senest skal være fremme. Region Midtjylland har det mindst ambitiøse mål, som lyder på, at 75 procent af ambulancerne skal være fremme inden for ti minutter.
I flere af regionerne udregnes målsætningerne som et gennemsnit, og det betyder, at man eksempelvis i en del af regionen skal vente i 8 minutter, mens man i andre dele skal vente i 18. Og det er problematisk at lave udregningerne på den måde, mener Danske Patienter.
- Det giver ikke mening at styre efter et gennemsnit i så stort et geografisk område. Man må sikre sig, at der ikke er områder, hvor responstiden er væsentligt længere end det mål, man overordnet har sat sig, siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, til Århus Stiftstidende.
Han påpeger ligeledes, at det er problematisk, da en del af argumentet for strukturreformen, der resulterede i flere sygehussammenlægninger, var, at man ville udbygge akutberedskabet, så det ikke betød, at ventetiden på ambulancen ville blive længere. Men det er altså ikke lykkedes.