Vi er isoleret på et kedsommeligt hotel langt væk fra centrum. Vi taler samme sprog. Vi finder sammen. Sådan opstår grisefesterne på Mallorca, sådan opstår abegilderne i Beijing. I hvert fald, når man er en del af den danske musik-delegation.
På en typisk dag handler det om at stå op langt over middag, tage på festival eller på klub for at lave lydprøve og senere spille et gig , som det hedder i branchesprog. Bagefter fester man hele natten. Gerne til klokken otte om morgenen, hvis det er det, der skal til.
Jeg er ved at lære det. At drikke bajere til morgenmad, natmad og fodbad. Hardcore-gutterne fra Hatesphere og Rock Hard Power Spray påstår, at det ikke altid er så festligt. Det er bare fordi, de endelig møder nye mennesker.
Emnerne er dog gammelkendte. Der bliver snakket tyndskid, sex og fuldskab. Og så musik, naturligvis.
Jeg har lært at sige What happens on tour, stays on tour . Der er ting, man ikke sådan skal videreformidle. For eksempel lover vi ikke at bringe billeder, da en gut fra Rock Hard snaver med en gut fra Hatesphere. Så nu føler selv den benhårde Rock Hard-manager Thomas Nordquist , der ellers vil godkende alt, inden det bliver trykt, sig tilsyneladende tryg.
DJ-ægtepar på tour
Duoen UFO Yepha ser vi ikke så meget til, men vi er alle vældig imponerede over, at UFO allerede har lokaliseret en joint-leverandør her i en af verdens største byer. Til gengæld er DJ-konstellationen Kasper Bjørke & Josephine Philip altid et muntert indslag. Som Kasper siger under en omgang Peking-and:
»Vi er ligesom et ægtepar. Vi har bare ikke sex.«
Udenfor den fashionable (og især dyre) natklub China Doll er Kasper og Josephine afbilledet på en kæmpeplakat. En lille dreng tigger om penge, da Hatesphere går med ind for at se Filur-stjernen levere et spektakulært dj-sæt, hvor sangerinden Josephine Philip undervejs skal improvisere ind over. Såkaldt freestyle. Det kalder Kasper Bjørke også sit valg af musik. En blanding af discopunk, electro, rave og techno, alt sammen leveret med 130 beats pr. minut.
Undskyld, vi roder
For at få lov at sidde ved et bord på natklubben, er vi nødt til at købe sprut i rigelige mængder.
»Det her er meget NASA/provinsdiskotek-agtigt. For rich kids,« kommenterer aftenens gæste-dj. Jeg spørger om, han har tænkt sig at levere nogle sikre hits.
»Det gælder jo om at holde crowden kørende, så det bliver nok noget med et hit og to undergrund. Jeg bliver nødt til at improvisere mig frem,« forklarer Kasper Bjørke og indrømmer, at han ikke endnu ikke ved, hvilket nummer han skal starte sin performance med.
To timer senere koger klubben. Selv Hatesphere er på gulvet for at headbange til techno-trippet, der ikke alene er garneret med goodies fra Blur, White Stripes og Justin Timberlake. Også forsanger Jacob Bredahl er i dj-boksen for at growle hen over et beat.
Det var et flot dansk dj-sæt, der ikke burde være endt i en mindre diplomatisk krise. Som en del af selskabet kan jeg slå fast, at det var helt utilsigtet at nogen fornærmede natklubbens ejer ved at spytte et glas topdyr champagne tilbage i bowlen, for derefter at tabe en plasticstol ud over stedets tagterrasse, alt imens vedkommende snublede i en hjørnesofa og forulempede en repræsentant fra den danske ambassade ved at havne med snuden i hendes skridt.
Men som man siger i rock n roll-branchen: What happens on tour, stays on tour .