Det er ikke på forhånd nemt at forudsige, hvordan briterne torsdag stemmer, når der er parlamentsvalg.
Det fik vælgere, meningsmålingsinstitutter og politikere at føle ved sidste valg i 2015. Her viste målingerne et tæt løb, men resultatet var en klar konservativ sejr målt i mandater.
Storbritannien kan være et svært land at lave meningsmålinger i, forklarer Martin Vinæs Larsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- De forskellige meningsmålingsinstitutter er ret uenige. Det går helt fra YouGov, der har en måling, som siger, at De Konservative ikke får absolut flertal. Andre siger, at de kan vinde med 100 mandater, siger han.
- Den store spredning, sammenholdt med at det ikke gik så godt sidste gang, gør det meget svært at sige, hvad der er rigtigt.
Han peger på flere årsager til at være varsomme med målingerne. En af dem er valgsystemet.
- I Danmark er der flere politikere, der vælges fra hver valgkreds. I Storbritannien er det kun én. Så der er potentiale for stort stemmespild i hver valgkreds, siger Martin Vinæs Larsen.
Dermed kan et parti teoretisk set få et procentpoint mere end nummer to, men vinde samtlige sæder i parlamentet.
Det betyder, at nogle vælgere i stemmeboksen sætter deres kryds taktisk. Eksempelvis kan vælgere, der siger, de vil stemme Ukip, af taktiske årsager stemme på De Konservative for at holde Labour fra sejr i valgkredsen.
Derudover kan et fænomen som såkaldte generte vælgere snyde målingerne, forklarer Martin Vinæs Larsen.
Det skyldes en stigende utilfredshed med de to store partier. Det kan give sig udslag i en mindsket lyst til at tale med institutterne, når de ringer og spørger om briternes holdninger.
Dermed kan målingerne ikke opfange deres stemme. Når den generte vælger stemmer, kan resultatet komme bag på meningsmålingerne.
/ritzau/