Forsker til 3F: Tag kritikken fra medlemmerne alvorligt
Nordjyske bygningsarbejdere demonstrerede 12. april på Gammeltorv i Aalborg mod den nye overenskomst. Utilfredsheden ulmer endnu, fortæller den lokale formand for byggegruppen. Foto: Henning Bagger, Scanpix.
Utilfredsheden ulmer ude i skurvognene, og det kan få 3F-medlemmer til at melde sig ud af deres fagforening, mener arbejdsmarkedsforsker. I Esbjerg og Aalborg har lokalafdelingerne travlt med at forklare den nye overenskomst.

Utilfredsheden blandt byggearbejdere og andre 3F-medlemmer på grund af overenskomstfornyelsen fortsætter.

I Esbjerg er bygningsarbejdere inviteret til møde i det lokale forbundshus efter fyraften torsdag, og i Aalborg besøger den lokale 3F-byggegruppe for øjeblikket byggepladser og anlægsvirksomheder for at dæmpe gemytterne.

Næsten otte ud af ti håndværkere og stilladsarbejdere i 3F’s byggegruppe stemte nej til den nye overenskomst, men på grund af de såkaldte sammenkædningsregler kommer den nye overenskomst til at gælde for dem også. Dermed kan de i perioder få påbudt 42 timers arbejdsuge.

Derfor er der travlt i 3F’s lokalafdeling på Hadsundvej i Aalborg for øjeblikket. 

Formanden for de 4.500 medlemmer af 3F’s byggegruppe i Aalborg Reidar Kogstad arbejder på  højtryk for at forklare den nye overenskomst. Kritikken fra jord- og betonarbejdere, murere og håndværkere er hård og kontant, pointerer han.    

Ikke i tvivl om udmeldelser 

- Vi har nogle medlemmer, der har truet med at melde sig ud af 3F på grund af utilfredshed med sammenkædningsreglerne. Og der vil helt sikkert være nogen, der tager konsekvensen og melder sig ud af fagforeningen. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger han.

Men Reidar Kogstad understreger, at han ikke tror på masseflugt fra 3F.      

- På en arbejdsplads tilkendegav 40 mand, at de overvejede at melde sig ud. Om de gør det, ved jeg ikke. Men jeg tror ikke, at vi får masseudmeldelser, når vi får forklaret, at det ikke handler om en 42 timers arbejdsuge men om mulighed for i en periode at få overarbejde, siger Reidar Kogstad.

I Esbjergs 3F-afdeling har balladen efter overenskomstfornyelsen heller ikke lagt sig endnu, erkender formand John Schmidt.  

- Der sker en del ude i skurvognene, og folk i byggegruppen er frustrererede. Til gengæld er folk i industrigruppen tilfredse, og de er også vant til fleksible og varierede arbejdstider, siger han.

Tåbeligt at melde sig ud

I Esbjerg har ingen 3F-medlemmer meldt sig ud, og John Schmidt forventer ikke, at tømrere og murere vil droppe deres fagforening.

- Det vil da også være tåbeligt at melde sig ud. Man skal blive for at kæmpe, siger John Schmidt.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl mener, at 3F-toppen skal tage kritikken fra medlemmerne alvorligt. 

- Utilfredse medlemmer af 3F kan enten forsøge at bryde ud og danne deres egen fagforening, eller stemme med fødderne og melde sig ud, fordi de er trætte af 3F eller et andet forbund i kølvandet på overenskomstfornyelsen, siger han. 

En gruppe af reddere, der er medlemmer af 3F Transport, har allerede taget initiativ til at bryde ud og danne deres egen fagforening. 

Arbejdsmarkedsforskeren fremhæver, at al forskning viser, at lønmodtagerne forbinder deres fagforening med deres fag. En fængselsbetjent skal være medlem af Fængselsforbundet. En pædagog af BUPL. Og en lærer af Danmarks Lærerforening.

- I 2008 var mange sygeplejersker utilfredse med deres nye overenskomst, og vi så strejker. Men selvom de var utilfredse, blev de i Dansk Sygeplejeråd, fordi de ikke kunne se sig selv andre steder, siger han.

Stor butik 

Skridtet til at melde sig ud af en fagforening er nemmere, hvis man ikke føler sig nært knyttet til sin fagforening og på samme tid er utilfreds, anfører han.   

- 3F er efterhånden blevet en ret stor butik med mange faggrupper og både ufaglærte og faglærte. Hvis folk ikke føler sig knyttet til noget fag, kan jeg godt frygte, at nogle vil melde sig ud, siger han.

Laust Høgedahl vurderer, at nogle kritiske medlemmer vil kigge sig om efter alternative fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus. 

- Jeg ville tage de her protester alvorligt og lytte til dem. Og gøre alt hvad jeg kunne for at imødekomme dem. Der ligger meget ude ved de lokale forhandlingsborde stadigvæk, og dele af nej-kampagnen var også en smule forsimplet, fordi det blev sagt, at et ja var lig med 42 timers arbejdsuge. Men det var jo ikke det, der lå i mæglingsforslaget, og det var heller ikke det, der blev stemt hjem. Arbejdsgiveren kan i en periode få en 42 timers arbejdsuge, men det skal afspadseres igen, forklarer han.

Gruppeformand for 3F’s byggegruppe Kim Lind Larsen har da også lagt en plan for at besøge diverse lokalafdelinger og lytte til medlemmerne. Og formand Per Christensen erkendte i sin 1. maj-tale, at man har fået et delt 3F i kølvandet på overenskomsterne.

- Derfor skal vi selvfølgelig drøfte med os selv - og ikke mindst i grupperne - vejen videre, sagde han. 

Lizette skal tage kuglerne

Det mener Laust Høgedahl er fornuftigt. 3F-toppen skal ifølge ham bruge kræfterne lokalt for at lave damage-control, mens de lader LO-formand Lizette Risgaard blive skældt ud i blandt andet Fælledparken. 

- Det er officielt LO, der skal sørge for at samle trådene og koordinere i forhold til overenskomsten. Derfor er det også naturligt, at Lizette Risgaard står på mål for OK-mæglingsforslaget, selvom utilfredsheden er ude i  de enkelte forbund. Dermed tager hun mange af kuglerne som formand for en hovedorganisation, der ikke er i direkte kontakt med medlemmerne, fastslår han.

- Det er meget smart for forbundene, at Lizette Risgaard tager trykket af ventilen frem for de enkelte forbund, siger Laust Høgedahl. 

Overlever sammenkædningsreglerne, som vi kender dem i dag?

- De er ikke sådan bare lige at lave om. For det første ligger reglerne om sammenkædning i forligsmandsloven. Det er jo lovgivning. Hvis lønmodtagersiden ønsker at ændre på det, kræver det en forhandling med arbejdsgiversiden, og de er jo meget godt tilfredse med sammenkædningsreglerne, fordi det mindsker risikoen for konflikt, der kan være dyr for dem.

- Hvis man brændende ønsker et opgør med de her sammenkædningsregler, kan det faktisk ende med, at man skal konflikte sig til at ændre dem. Hvis arbejdsgiverne ikke vil ændre dem ad forhandlingens vej, er man nødt til at opsige dem og tage en konflikt på det. Ergo ændrer man dem ikke bare, og jeg er heller ikke sikker på, at man kan samle opbakning til det på lønmodtagerside.

Altid nogen der ønsker mere militant linje

Derfor tror Laust Høgedahl, at protesterne snart lægger sig, og når det er hverdag igen, vil man kigge frem mod næste overenskomstrunde i 2020 og genopdage fornuften i sammenkædningen.

- Der er altid forbund, der føler sig kørt over. HK har gjort det i forbindelse med 50 procents reglen. Sådan er demokratiets spilleregler, noterer han.

Endelig minder han om, at den interne splittelse i fagbevægelsen er lige så gammel som fagbevægelsen selv.

- Det her med at tale om klasseforræderi, gjorde man også om de faglige ledere, der indgik Septemberforliget i 1899, hvor man blandt andet cementerede arbejdsgivernes ledelsesret. Der har altid været grupper i fagbevægelsen, der ønskede en mere militant linje overfor arbejdsgiverne, siger han.

I Esbjergs 3F-afdeling er formand John Schmidt overbevist om, at tingene lander rigtigt.

- Jeg har en stærk forventning om, at der falder ro på igen blandt vores medlemmer. Og så må vi evaluere om et år, hvordan det er gået med arbejdstiden, siger han.

Formanden for 3F i Aalborg, Allan Busk, understreger også overfor Avisen.dk, at man er ved at have styr på det.

- Vi har en lang række møder med tillidsrepræsentanter og medlemmer, og der er ro på. Vi fornægter ikke, at der har været frustrationer, og nu skal vi se fremad og arbejde med kommunikationen, siger han. 

via Listen To News