Hvis du sidder som lejer af en lejlighed, skal du ikke være bange for at blive smidt ud i utide.
Formand for Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd, mener, Højesterets dom torsdag om lovlig udsmidning af to familier i Gellerup ikke skal gøre andre lejere bange for at lide samme skæbne.
- Det med at straffe hele familier er noget skidt. Det må kun være i absolutte nødstilfælde, at familier bliver dømt til at flytte. Vi skal ikke bruge dommen i dag til at disciplinere eller skræmme lejere i fremtiden.
Der er tale om to familier i Gellerup, der er blevet smidt ud af Brabrand Boligforening på grund af, at deres børn satte ild til en børnehave i august.
Diskussionen i retten gik på, hvorvidt opsigelsen af lejemålene i Gellerup strider imod menneskerettighederne. Den siger, at det er enhver borgers ret at have et familieliv.
- I langt de fleste tilfælde er der flere socialpædagogiske løsninger, man kan bruge. Vi vil ikke bruge kollektive straffe, som vi ser i denne sag, siger hun til Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.