Nææ, så var det meget bedre i "de gode gamle dage". Eller var det? 

Læs også:

Dronningen ser rødt

I 1950'erne var kommerciel flyvning den vildeste luksus. Man fik serveret et godt måltid mad af rigtig porcelæn, vin i krystalglas og alle flysæder var brede med godt med benplads.

Læs også:

Elvira Pitzner er gravid

Stewardesserne (for der var sjældent andre end kvinder i det job) var smukke og meget servicemindede. Og da jetmaskinerne gjorde sit indtog reduceredes rejsetiden betragteligt. Eksempelvis tog en rejse fra New York til London på kun syv timer, hvor den før havde taget 15 timer. 

Men inden jetmaskinen kom frem, da var det propeldrevne maskiner såsom DC-4'eren. Og de var ikke specielt komfortable at flyve i.

Læs også:

Diamantfamilien afslører forlovelse

Brækposer 

For det første var kabinen ikke trykreguleret og kunne således kun komme op i 10-12.000 fod i modsætning til de 30-35.000, som fly rejser i i dag. Det betød en del turbulens og hård flyvning, da man ikke kunne "kravle op" og ud af et eventuelt kommende uvejr.

Læs også:

Dødsulykke: Hovedvej helt lukket

Så brækposerne blev rigeligt brugt på turene af rigtig mange passagerer.

De senere fly såsom DC-6 og DC-7 var trykregulerede, men kom sjældent længere op end 20.000 fod og dermed ikke undgik den megen turbulens. De var også ustabile og krævede mange reparationer med deraf mange aflysninger til følge.  

Læs også:

Stopper salg af chokolade

Faktisk var mottoet dengang: "Har du masser af tid – så rejs med fly."

Læs også:

Anders Fogh fortsætter med at øge millionindtjening i sit firma

Prisen var også uhyrlig. Selv på de lidt billigere sæder og ikke første klasse, kostede en enkeltbillet fra New York til Paris, hvad der svarer til næsten 20.000 kroner. Derfor var det kun meget velhavende mennesker, som havde råd til at flyve.

Selv om der med tiden kom både unge, pensionerede og en del kvinder på passagerlisterne, så var det som regel en hvid midaldrende forretningsmand, hvis firma betalte billetten, der var den mest almindelige flyrejsende dengang.

Læs også:

Dårligt nyt for forbrugerne

Flystyrt 

Og så er der lige det med sikkerheden.

Læs også:

Bliver aldrig vildere

I gamle dage var det at rejse med fly faktisk slet ikke spor sikkert. I 1950- og 60'erne styrtede fly ned ret ofte. Alene i USA var der 6-7 dødelige styrt hvert år. Det samme i Europa og på andre kontinenter.  Ydermere var det forholdsvist let at kapre et fly. Og mange skulle flyves til Cuba. Så ofte, at sætningen "Flyv mig til Cuba" blev en stående vittighed. Cuba gav på det tidspunkt amnesty til alle flykaprere.

Så selv om securityfolk tager din whisky i dag og skælder dig ud over, at tandpastaen ikke er pakket ned i en pose, så er vi jo glade nok for, at sikkerheden er så høj, som den er.

Læs også:

Smadrede ind i Netto: Nu kaldes bilen tilbage

Og husk så lige også: I gamle dage måtte man – og blev ligefrem opfordret til – at ryge overalt i flyet.

Læs også:

Grev Nikolais store brøler