Et stort flertal af danskerne er parate til at hjælpe de op mod 32.000 langtidsledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet efter nytår.
Hele 80 procent vil have politikerne til at gribe ind, så de ledige reddes på målstregen, mens blot 20 procent mener, at man ikke skal ændre på noget. Det viser en måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Newspaq.
Resultatet glæder formand for HK, Kim Simonsen.
- Det viser, at danskerne udviser medmenneskelig solidaritet og ikke kan lide, at folk skubbes ud over kanten. Især ikke når der er mulighed for at gøre noget andet, siger han til Newspaq.
Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, mener, at 80 procent er "et relativt højt tal", og at undersøgelsen sender et klart signal til politikeren.
- Det er klart, det lægger et pres på politikerne, hvis det afspejler den reelle holdning hos befolkningen, at der er en relativ entydig opfattelse af, at der bør gøres noget ved dagpengereglerne, siger Mikkel Mailand.
Han understreger dog samtidig, at det ikke nødvendigvis er sådan, at politikerne skal følge folkestemningen.
Af de adspurgte danskere peger 40 procent på, at den bedste måde at hjælpe de ledige på, er at gøre dagpengereglerne afhængige af konjunkturerne.
22 procent vil hellere rulle halveringen af dagpengeperioden tilbage, så man igen har fire år på dagpenge, mens 17 procent helst vil hjælpe de ledige ved at ændre genoptjeningsretten fra 52 uger til 26 uger.
HK's formand Kim Simonsen er glad for tanken om mere fleksible dagpengeregler.
- Ideen om konjunkturbestemte dagpenge har bestemt groet i vores have, selvom jeg godt ved, at det er ret kompliceret at se på hele arbejdsmarkedet under ét, når ledigheden i 3F er på 12 procent og Dansk Sygeplejeråd har en ledighed på 1,2 procent, siger Kim Simonsen.
Formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen (S) kan godt forstå, at danskerne er bekymrede for de ledige.
- Hvis du spørger i Folketinget, vil du ligeledes se, at op imod 80 procent er dybt bekymrede over, at så mange langtidsledige risikerer at miste deres dagpenge, siger han.
Lennart Damsbo-Andersen (S) tør ikke spå om, hvorvidt politikerne kommer i hus med en finanslov, der redder de ledige i 11. time.
Samtidig mener han, at akutpakken skal have lov til at virke, før man kan se, om der er behov for yderligere tiltag.
- Jeg tror, man når rigtig rigtig lagt med akutpakken, hvis alle spiller med. Det gælder både jobcentre, virksomhedsejere og a-kasser. Der er mindst 500.000 job i spil om året. Hvis bare ti procent af dem, der skal ansætte, vælger at tage fra bunden af i stedet fra toppen, er man kommet rigtig, rigtig langt, siger han.
Kort om dagpengereformen:
VK-regeringens dagpengereform fra 2010 betyder, at dagpengeperioden halveres fra fire til to år. Samtidig fordobles genoptjneningskravet, så ledige skal have arbejdet ét år inden for de seneste tre år for at genoptjene retten til dagpenge.
Reformen blev støttet af De radikale og Dansk Folkeparti. Den nuværende regering har udskudt forringelsen af dagpengeperioden til 1. januar 2013. Derefter slår den fuldt igennem.
I alt 506 danskere fordelt på køn, alder og region har svaret på undersøgelsen, der har en fejlprocent på +/- 3-4 procent.