Finanslov: Mindre klasser i ungdomsskolerne

Regeringen og Enhedslisten sætter 120 millioner af til erhvervsskolerne og det samme til gymnasierne. De skal gå til flere lærere per elev.
Gymnasierne og ungdomsskolerne skal have sig et løft, lyder det fra regeringen og støttepartiet.
Gymnasierne og ungdomsskolerne skal have sig et løft, lyder det fra regeringen og støttepartiet. Foto: Colourbox

Maksimalt 28 elever i gymnasieklasserne og færre lærerfri timer på erhvervsskolerne.

Det er to af de tiltag, som i alt 240 millioner kroner hvert år skal bruges på. Regeringen og Enhedlisten har nemlig i dag besluttet, at gymnasierne og erhvervsskolerne skal have sig et løft.

Pengene bliver ligeligt fordelt på de to ungdomsuddannelser, men 50 millioner af erhvervsskolernes penge vil være øremærket til en forhøjet skolepraktikydelse til hjemmeboende elever over 18 år. Dermed vil de næste år få 6.739 kroner om måneden fremfor de 3.633 kroner, de får i dag.

Selvom det blev en snæver aftale mellem regeringen og støttepartiet, glæder finansminister Bjarne Corydon (S) sig særligt fordi, det lykkedes at få sat penge af til færre elever per lærer.

"Klassestørrelsen er mange steder en barriere for ordentlig indlæring. Samtidig skal vi have frafaldet på erhvervsuddannelserne ned. Begge dele gør den her aftale noget ved," lyder det i en pressemeddelelse.

Aftalen lægger vægt på, selvom der nu er et loft på klassekoefficienten i gymnasierne, så skal den være fleksibel, så lærerne ude på skolerne stadig kan lave alternative undervisningsformer med temadage og lignende.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.