Børnenes U-landskalender har i mere end 50 år ligget på bordene i mange danske hjem i måneden op til jul.
Startskuddet lød i 1962, og siden da er overskuddet fra salget af kalenderen hvert år gået til et projekt, som hjælper og støtter børn i udviklingslande.
I år samarbejder Børnenes U-landskalender med PlanBørnefonden om at bekæmpe børnearbejde og barnebrude i Bangladesh.
Bliv klogere på historien bag Danida og Børnenes U-landskalender her:
* I 1962 blev alle partier i Folketinget enige om at vedtage den første lov om, at Danmark fast fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande.
* Der blev samtidig holdt en landsindsamling på tv og i radioen, og regeringen oprettede et sekretariat, som skulle gennemføre indsatsen og holde styr på pengene. Danida var født.
* Dermed lød startskuddet for Børnenes U-landskalender. DR kombinerede to påfund fra vores nabolande: Tyskerne havde fundet på en julekalender med låger, og svenskerne lavede tv-kalender i tv for børn.
* Den første lågekalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. I dag koster ulandskalenderen, som siden 2014 faktisk har været to kalendere - en for DR1's julekalender og en for DR Ramasjangs - 45 kroner.
* De seneste år har salgstallet ligget omkring 100.000 solgte eksemplarer. Det udløser et overskud på omkring tre millioner kroner.
* Pengene rækker ekstra langt, fordi Danida har tradition for at lægge et stort beløb oveni det indsamlede.
* I 1970'erne vedtog Folketinget, at DR og Danida ikke måtte vise jul eller nisser på lågekalenderen, fordi der blevet klaget over, at kalenderen fik gratis reklame i DR og dermed gjorde det svært at sælge andre kalendere.
* I midten af 1980'erne fik julen lov til at komme tilbage til ulandskalenderen.
Kilder: Danida, u-landskalender.dk, DR.
/ritzau/