* Regeringen regner med, at cirka 20.000 vil søge om asyl i Danmark. Af disse personer når typisk lidt mere en halvdelen frem til asylcentret og den videre behandling som asylansøger. Det er først her, det begynder at koste staten penge. Resten forsvinder angiveligt ud af landet igen.
* Regeringen regner med, at ekstraudgiften til næste år vil blive på cirka 4,5 milliarder kroner. Pengene skal findes via de igangværende forhandlinger om finansloven og skal dække både statens merudgifter og de kommunale merudgifter.
* Staten afholder via Udlændingestyrelsen udgifterne, når asylansøgernes sager bliver behandlet, det vil sige, mens de sidder på asylcentrene. Det dækker selve opholdet samt lommepenge. Det gælder også for dem, der er blevet afvist.
* Kommunen står for udgifterne, når asylansøgerne er blevet færdigbehandlet og har fået opholdstilladelse. Her skal de eksempelvis have anvist bolig, måske have kontanthjælp, have hjælp til at finde et job og have danskundervisning.
* Kommunerne får dog refunderet udgifterne af staten via forskellige ordninger. Kun hvis der er problemer med at finde boliger, kan kommunen stå tilbage med en ekstraudgift. Dermed er det få penge, kommunerne har i klemme i spørgsmålet.
* Regeringen ønsker at finansiere de 4,5 milliarder kroner på to måder. De 2,0 milliarder kroner skal findes i en pulje, der ikke er øremærket på nuværende tidspunkt, mens de 2,5 milliarder kroner skal findes på udviklingsbistanden.
* I forhandlingerne om finansloven ventes stridspunktet om finansiering især at centrere sig om besparelserne på udviklingsbistanden.
Kilde: KL, Finansministeriet og Udlændingestyrelsen
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.