Mens befolkningens samlede forbrug af medicin mod ADHD fortsat stiger dramatisk, går det i den modsatte retning, når det kommer til de yngste, skriver Fagbladet FOA.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at 541 færre børn i alderen 5-9 år fik ADHD-medicin i 2012, som er det år, man har de seneste tal for, sammenlignet med 2010. Det er et fald på over 14 procent.
Forklaringerne er flere. Men ifølge Nils Bilenberg, professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri ved psykiatrien i Region Syddanmark peger forskning på, at målrettet pædagogik kan minimere forbruget af medicin.
- Store amerikanske undersøgelser viser, at man med en stærk pædagogisk indsats kan reducere og i visse tilfælde overflødiggøre medicinforbruget, siger han til fagbladet.
På Danmarks Pædagogiske Universitet ser lektor Henrik Skovlund faldet i medicinforbruget som en konsekvens af de senere års oprustning på inklusionsområdet.
- Før 2010, hvor inklusionstiltagene for alvor tog til, var man måske lidt hurtigere til at diagnosticere børnene med ADHD og give dem medicin. I dag har man et større fokus på særlige pædagogiske strategier, der erstatter medicinen, siger han.
Niels Bilenberg understreger dog, at en kombination af medicin og pædagogik er det optimale for mange børn med ADHD.
- Men for de børn, hvor diagnosen ADHD primært er betinget af miljø og altså i mindre grad biologi, betyder en målrettet pædagogisk indsats meget i forhold til, hvor meget medicin, barnet har brug for, siger han.