De omdiskuterede eftervederlag, som Folketingets politikere inkasserer når de stopper med deres arbejde for folkestyret, står overfor forringelser.
Samtlige partier, undtagen Venstre, støtter op om forslaget, der var stillet af Folketingets præsidium.
Som reglerne er nu, kan et Folketingmedlem modtage sin grundløn som eftervederlag i op til to år, når vedkommende stopper.
Da månedslønnen er på 49.409 kroner om måneden, kan de altså modtage op til 600.000 kroner i løbet af de to år. Dertil kommer i øvrigt diverse tillæg, der kan få beløbet yderligere i vejret.
Får politikerne et nyt job, vil lønnen derfra blive modregnet fra den 13. måned. Vederlaget for de første 12 måneder røres der ikke ved, som det er nu.
I det nye forslag vil modregningen fra det nye job, blive modregnet fra den første dag.
Dog er der sikret en række grundbeløber uanset tidspunktet for nyansættelse.
De første 100.000 kroner er, uden grund, fredet i det nye forslag.
Dertil kommer 100.000 kroner mere, der skal dække 'udgifter til efteruddannelse' for de vragede politikere.
I følge valgloven er politikerne forpligtet til at modtage eftervederlaget, der også modtages, hvis politikeren selv udtræder af Folketinget.
Forslaget skal førstebehandles i Folketinget den 24 maj.