Nye regler for velfærdsydelser til andre EU-borgere er på vej, skriver Ugebrevet A4.
I Danmark og flere andre medlemslande har debatten raset om rimeligheden i, at arbejdende EU-borgere kan få ydelser som børnecheck og dagpenge fra første dag.
LÆS OGSÅ: Danmark skal betale polske børns lægeregning
Nu vil EU-Kommissionen sidst i 2015 præsentere et udspil til en såkaldt mobilitetspakke, der skal ’fremme arbejdskraftens mobilitet og sætte ind over for misbrug’.
Med i pakken er en revision af de regler, der har skabt ballade om eksempelvis den danske børnecheck.
- Vi skal se på mange ting – især omkring velfærdsydelser siger EU’s beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen til Ugebrevet A4.
Hun beskriver emnet som ’meget følsomt’, men fortæller, at optjening og ’eksport’ er på bordet.
- Der er en diskussion om de perioder, du behøver, for at få ret til visse velfærdsydelser og muligheden for at medbringe visse velfærdsydelser over grænserne, siger Marianne Thyssen.
- Medbringer du dine rettigheder fra din medlemsstat, når du tager et andet sted hen, eller er du øjeblikkeligt berettiget til velfærdsydelser i værtslandet? Den slags ting, siger hun.
Ulla Tørnæs, der sidder i EU-Parlamentet for Venstre, understreger, at forhandlingerne er på et tidligt stadie, men glæder sig over Kommissionens initiativ.
- Der er ikke nogen tvivl om, at den nye kommission er meget mere åben over for at drøfte lige præcis den her problemstilling, og det ser jeg som et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Knapt så optimistisk er Rina Kari, der sidder i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
- Vi skal være forberedt på, at det ikke bliver en diskussion om, hvordan vi kan imødekomme Danmark, men om hvordan vi kan få endnu flere velfærdsydelser ensrettet i et eller andet omfang, siger hun.
Sagens kerne er den i Danmark berygtede forordning 883/04 om ’koordination af sociale sikringsydelser’. Den indeholder regler for, hvordan landenes velfærdssystemer dækker, når EU-borgere flytter sig på tværs
af grænserne. Det har skabt røre, at mange EU-borgere, der arbejder i Danmark, har ret til børnecheck fra første dag. Også selvom barnet bor i hjemlandet. Det fastslog EU-domstolen i 2013.
Forordningen har også betydning for det danske dagpengesystem, hvor der normalt kræves et års arbejde, før man har ret til dagpenge. Her er Danmark tvunget til at regne arbejde i udlandet med, men regeringen har indtil nu krævet 296 timers arbejde i Danmark inden for tre måneder. Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet er tilladt.
Spørgsmålet om dagpengene behandles i øjeblikket ved EU-domstolen, hvor EU-Kommissionen har udfordret det finske optjeningssystem. Finnernes system minder meget om det danske, og afgørelsen ventes derfor med spænding herhjemme.
Det kan undre, at Kommissionen lægger op til at komme ’strammerlande’ i møde i en pakke, der har som hovedmål at øge den fri bevægelighed i EU.
Ikke mindst i lyset af, at Kommissionen på baggrund af undersøgelser længe har slået på, at såkaldt velfærdsturisme, hvor andre EU-borgere kun kommer til et land for at få sociale ydelser, nærmest ikke eksisterer.
Når EU-Kommissionen nu alligevel med egne ord vil ’sætte ind over for misbrug’, skyldes det, at især velfærdsturisme er blevet et politisk problem for kommissionen. Det vurderer Miroslav Beblavy, research fellow ved tænketanken Centre for European Policy Studies og medlem af Slovakiets parlament.
- Der er fakta – og så er der politiske sandheder. Nogle gange er de det samme – andre gange er de ikke.
Men i politik er det normalt den politiske sandhed, der vinder, siger han til A4.
- Hvis den danske politiske sandhed er, at der er et stort problem med EU-migranter, der misbruger det danske velfærdssystem, så kan det underminere det indre marked, fordi danske politikere og den danske regering presses til at handle derefter, siger han til Ugebrevet A4.