Erstatning til ofre sander til i systemet

Flere ofre og efterladte må vente på erstatning, fordi Erstatningsnævnet ikke lever op til kravene.

Erstatningsnævnet sander til i sager, og det går ud over ofre eller efterladte, som derfor får lange udsigter til økonomisk hjælp i en svær tid.

Sidste år lå nævnet inde med 1448 ubehandlede sager, selvom det maksimalt må være 1300 sager, og antallet, der søger erstatning, er det samme.

Samtidig er nye sager uden afklaring inden årets udgang fordoblet på fem år til 403 i 2011, viser nævnets årsberetning.

En af dem er Karsten Nybo, hvis kone Birthe Christiansen blev stukket ihjel af en psykisk syg mand. Den 9. maj sidste år slog retten fast, at Karsten Nybo har krav på 1.263.735 kroner for tabet af sin kone. Alligevel har han ingen penge set.

Og det får Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup til at kræve en forklaring.

- Vi vil have undersøgt, hvordan kan det være, at der er sket en fordobling af tunge sager, hvor der jo sidder mennesker og venter på, at de kan få sikkerhed i økonomien og komme videre med livet, siger han til Ritzau.

Erstatningsnævnet afgør, om ofre eller efterladte kan få erstatning, og eventuelt hvor mange kroner og ører. Men mere end to år efter konens død, manglede nævnet pludselig dokumentation for Birthes honorar som formand for kulturudvalget.

- Så måtte jeg ringe til Rådhuset og spørge, hvem der kunne svare på det. Det virkede voldsomt, og du kommer tæt på de følelser igen, som du var i, da det skete, siger Karsten Nybo til Ritzau.

Dansk Folkeparti fremsætter et forslag, så snart Folketinget åbner i oktober, om at ofre eller efterladte skal have lynhurtig erstatning efter en dom.

- Vi vil lave en frist på tre måneder, før der skal betales erstatning. Og hvis der i visse tilfælde bliver betalt lidt for meget, så må samfundet leve med det, siger retsordfører Peter Skaarup, der regner med opbakning fra Venstre, De Konservative og Enhedslisten.

Landsdommer Michael Lerche er formand for Erstatningsnævnet, og han mener, at sagerne er blevet mere komplicerede.

- Vi kan godt leve op til tidsfrister, men det hænger jo sammen med de ressourcer, der tilføres, og det er jo op til politikerne at fastslå, siger Michael Lerche.

Den gennemsnitlige behandlingstid er 86 dage. Men særligt sager, hvor der er tale om drab, tager længere tid.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.