Rasmus Peter Henriksen er elektriker og folketingskandidat for SF i København. Rasmus engagerer sig meget i de forhold, der er på arbejdspladsen, særligt lærlingenes forhold. Han har i flere år været mentor for firmaets lærlinge. Rasmus er desuden lokal sikkerhedsrepræsentant, og går meget op i arbejdsmiljø. Debatten i Danmark mangler faglærte og ufaglærte indspark, og Rasmus håber at kunne inspirerer andre faglige stemmer, til at deltage i debatten. Rasmus blogger mest arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser.
DEN 22. DECEMBER, to dage før jul stemmer man på Christiansborg om vedtagelsen af finansloven for 2018. Og atter en gang er der besparelser på Arbejdstilsynet. Det giver absolut ingen mening i min verden. Vi skal alle arbejde længere, men det kræver altså et bedre arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet er dem, som skal hjælpe med, at vi får et bedre arbejdsmiljø. Det var faktisk en del af aftalen om tilbagetrækningsreformen, at der skulle investeres i arbejdsmiljø.
Som 33-årig er jeg holdt op med at tro på julemanden, og må nøjes med at fæste min lid til politikerne på Christiansborg, hvis jeg skal have opfyldt mit ønske om en værdig pension.
Måske synes nogen, det er tidligt at overveje, hvorledes ens pensionstilværelse vil se ud. Men når man som jeg allerede er ramt af en diskusprolaps, så tænker man naturligt over hvordan ens fremtid vil se ud.
Vi oplever en grundlæggende utryghed ude på arbejdspladserne, om hvorvidt vi overhovedet kan arbejde, til vi når pensionsalderen. Fysiske skader er en fast del af vores arbejdsliv, alene i mit sjak på otte mand er der et sæt ny opererede knæ, to diskusprolapser, et sæt slidte skuldre og en gang slidgigt.
HVIS VI så når den magiske grænse - som pensionsalderen er for mange – så er spørgsmålet, hvordan vores pensionisttilværelse ser ud. Det bliver nok næppe mig og mine kollegaer, der kommer til at turnere rundt på golfbanerne, som argumentet lød, dengang man fjernede efterlønnen. Til gengæld vil vi nok nærmere turnere rundt på genoptræningscentrene og hospitalsgangene.
Politikerne har travlt med at fordele det såkaldte råderum, et fremtidigt finansoverskud, som nogen vil bruge på skattesænkninger. Råderummet er skabt af en række utryghedsskabende reformer på arbejdsmarkedet. En tilbagetrækningsreform, der gør at vi skal arbejde længere, uagtet nedslidning. En dagpengereform, der skaber utryghed, når man står overfor at få frataget sit arbejde. Og en kontanthjælpsreform, der skaber fattigdom og utryghed, i stedet for arbejdspladser.
JEG SYNES, det var mere rimeligt at bruge råderummet på et mere trygt arbejdsmarked. På bedre arbejdsmiljø, så folk kan klare at gå på arbejde uden at skulle tage smertestillende.
Og på en nedslidningspension, så folk har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden de bliver slidt ihjel.
Det kan godt være, at revisoren kan arbejde til, at han er 80, men hvis mureren kun kan arbejde til at han er 60, så er en pensionsalder på 74 aldeles unfair. Det er på tide, at vi tager udgangspunkt idet enkelt menneske, så kroppens tilstand er med til at sætte grænsen for pensionsalderen. Dermed kan vi sikre, at alle også kan få en værdig pension.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.