Mens danske politikere, Amnesty og andre diskuterer risikoen for afghanske tolke, har Menneskerettighedsdomstolen netop truffet afgørelse om en tolk, som ønskede asyl i Storbritannien.
Manden får ikke medhold i sin protest mod asyl-afslaget og tilbagesendelse til hjemlandet. Hans menneskerettigheder er ikke krænket, fastslår dommerne i Strasbourg.
Han havde arbejdet som tolk for de amerikanske styrker og for ISAF-styrken i Afghanistans Kunar-provins.
Da han kom til Storbritannien i 2011, søgte han om asyl og begrundede det med frygt for hævn fra Taliban.
Blandt andet henviste han til presserapporter om Taliban og mente desuden, at myndighederne i Kabul ikke ville kunne beskytte ham.
Men dommerne i Strasbourg er ikke blevet overbevist om, at han ville være i fare udelukkende på grund af hans tidligere arbejde som tolk.
Desuden spiller det en rolle, at han var tolk i en anden provins, og endvidere har det betydning, at Taliban ikke har kontrollen over Kabul.
Syv dommere har vurderet sagen, men afgørelsen er ikke enstemmig. En af dem ville give den tidligere tolk medhold.
Heller ikke en anden afghansk mand, der har arbejdet som chauffør for FN, og som ligeledes frygter Taliban, har fået medhold i klagen over Storbritannien.
Herhjemme har der den seneste tid været en del diskussion om fremtiden for de afghanske tolke, der har bistået de danske soldater. I mindst otte tilfælde har de benyttet lokale tolke fra Helmand-provinsen.
- Tolkene er i en særlig risiko, og vi må ikke svigte de tolke, der har arbejdet for os, har forsvarsminister Nick Hækkerup (S) udtalt.
I Norge har myndighederne besluttet at give asyl til 21 tolke, der har deltaget i krigshandlinger iført norske uniformer.
/ritzau/