Det herlige sommervejr, der har varmet godt op under danskerne den seneste uges tid, er slut for denne gang.
Allerede fra tirsdag bliver det ifølge DMI betydeligt koldere, da en koldfront fra Sverige og Finland presser varmen væk.
Tirsdag byder på vekslende regn og temperaturer mellem 12 og 17 grader. Først på dagen vil vinden stedvis komme op på kulingstyrke, der der aftager i løbet af dagen.
Onsdag fortsætter regnen - primært i den østlige del af landet, der også kan få et par tordenskrald med i købet. Op mod weekenden breder bygerne sig, og det meste af landet vil få regn.
I følge DMI er det dog usikkert, hvor meget regn der kommer, men det er sikkert, at det bliver væsentligt koldere, end det vi har haft den seneste uge.
I starten af ugen vil nattens temperaturer ligge på omkring 10 grader. Når vi kommer tættere på weekenden helt ned til to grader om natten nogen stedet i landet.