Samvirke har talt med adjunkt ved Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionsskole Mia Irene Kristensen, hvordan man optimalt bør behandle maden for at sikre friskhed og kvalitet længst muligt.
Her er hendes 8 gode råd:
* Egen kniv til flere forskellige typer pålæg
Når man gør det, risikerer man at bringe bakterier fra én fødevare over i en anden, og holdbarheden er jo forskellig for de forskellige typer fødevarer. Så når du pludselig bringer noget letfordærveligt pålæg – f.eks. leverpostej ned i syltetøjet eller andet smørepålæg med en længere holdbarhed – så bliver holdbarheden lige så kort som leverpostejens.Forsyn i stedet alle typer pålæg med hver sin kniv, ske eller gaffel.
* Låg fra pålæg skal ligge sådan her på bordet
Ligger låget længe på bordet under hele frokosten, bør det ligge med undersiden nedad og på et rent stykke rent køkkenrulle. På den måde undgår du, at der drysser støv fra luften ned på undersiden af låget, som jo er i kontakt med fødevaren. Køkkenrullen gør, at der til gengæld ikke kommer bakterier fra køkkenbordet på lågets underside. Har du kun låget af i et par minutter, bliver det omstændeligt med køkkenrullen, men læg så i stedet låget med undersiden opad, mens du smører færdigt. På grund af den korte tid vil truslen fra mikroorganismer via støv i luften ikke være særlig stor. Husk at vaske låget, hvis du taber det på gulvet.
Det er ikke den mest æstetiske løsning, men det sikrer bedre holdbarheden, hvis maden er dækket til. Servér derfor gerne maden i dens emballage og sæt så låget på leverpostejen, når du har taget af den. Du kan også bruge madfilm eller andet til at dække serveringsfade. Pålæg kan udtørre, hvis det står ude for længe uden låg, så det bliver kedeligt i overfladen og skifter farve. Samtidig forhindrer låget, at støv eller fluer sætter sig på maden.
* Pålæg med fingrene
Du har højst sandsynligt ikke 100 procent rene hænder, så hvis du rører ved pålægget med dine fingre, er der risiko for, at du overfører bakterier til pakken med f.eks. hamburgerryg, hvilket kan forkorte pålæggets holdbarhed i forhold til, hvad der står på emballagen. Har du tænkt dig at spise hele pakkens indhold med det samme, skal du dog ikke betænke dig ved at bruge klør fem, så længe du har vasket dem først.
* Drop pynten, hvis pålægget skal tilbage
Skal bordet tage sig flot ud, er det oplagt at lægge en skive agurk, et par stykker peberfrugt eller lidt persille på kødpålægget. Men alle grøntsagerne indeholder jordbakterier, så hvis maden først står ude i en times tid og så bagefter kommer tilbage i køleskabet nogle dage, så er der grobund for, at jordbakterierne kan vokse. Hvis man vil sikre længst mulig holdbarhed efter servering, skal man altså adskille pålæg og pynt.
* Varmt og koldt på samme fad
Et klassisk eksempel er koldrøget laks med varm røræg ovenpå. Det smager lækkert, og sandsynligheden for, at fadet derfor bliver tømt, er stor. Men hvis der er laks tilovers, vil konsistens og holdbarhed være påvirket negativt på grund af varmen fra ægget, og du kan ikke længere regne med den holdbarhed, der står på pakken.
* Pålæg står på bordet i lang tid
En god frokost i godt selskab kan trække ud. Men når skinkepålæg, filet og leverpostej har stået ude i 2-3 timer – måske varmt og i sollys – kan man ikke længere stole på den holdbarhed, der står på pakken, som kun gælder, når produktet opbevares efter anvisningen.
* Pålæg tilbage i emballagen
Jo mere maden vandrer fra f.eks. originalemballage til skærebræt og serveringsfade, des større er risikoen for, at der kommer bakterier eller andre mikroorganismer på fødevaren, der kan fremskynde nedbrydningen af den. Har du haft pålæg ude af originalindpakningen, så læg altid overskydende stykker i ren emballage, når det skal på køl igen – og altså ikke tilbage i originalindpakningen.