Den amerikanske centralbank hæver renten med 0,75 procentpoint i et forsøg på at bekæmpe den buldrende inflation.
Det er anden gang siden juni, at renten hæves med så meget. Desuden er det fjerde gang alene i år, at centralbanken (Fed) hæver renten.
Da man gjorde det tilbage i juni, havde man ikke set en større rentestigning siden 1994.
Fed forsøger med en aggressiv tilgang at få inflationen under kontrol. Den har været ustyrlig, siden Rusland indledte en offensiv i Ukraine tilbage i februar.
En af de afledte effekter af krigen har nemlig været stigende energipriser. Det har sat en bølge af prisstigninger i gang på tværs af forbrugerområdet.
Senest i juni steg forbrugerpriserne i USA med hele 9,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Det er den største årlige inflationsstigning, landet har registreret de seneste 40 år, skrev nyhedsbureauet Reuters.
Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, har gjort det klart, at han er villig til at risikere økonomisk nedgang. Han insisterer på at hæve renten, indtil han ser solide beviser på, at inflationen bevæger sig tilbage mod to procent-målet.
- Inflationen er alt for høj, siger han onsdag efter rentestigningen.
Han tilføjer, at endnu en "usædvanlig stor stigning kan være passende" ved næste møde i centralbanken.
Allan Sørensen, der cheføkonom hos Dansk Industri, venter da også flere rentestigninger i år. Og han forventer, at det kommer til at være hård kost for væksten i USA, skriver han i en kommentar.
- Men de (rentestigningerne, red.) er nødvendige for at tøjle inflationen, lyder det.
At man nu hæver renten for fjerde gang i år kommer til at kunne mærkes verden over. Det vurderer cheføkonom hos Sydbank Søren Kristensen. Han ser dog positivt på fremtidsudsigterne.
- Heldigvis kan man nu ane lidt lys for enden af tunnelen, da priserne på en række råvarer, metaller og materialer er begyndt at falde, skriver han.
- Det samme er fragtraterne, og det er nogle af de første tegn på, at priserne ude hos forbrugerne også snart kan stoppe himmelflugten.
/ritzau/