Navlepilleri, åndelig dovenskab og kendisser.

Sådan lyder dagens karaktertistik af danskernes læsevaner. Vi elsker nemlig bøger om os selv, og hvis vi ikke kan få det, vil vi vide, hvad de rige og berømte går og laver.

»Det er vigtigt, at vi kan genkende noget i det, vi læser. Det kan være en tid, en hændelse eller noget fra dagligdagen, men vi skal kunne se os selv. Genkendeligheden er et succéskriterie,« mener direktør Lars Boesgaard fra Gyldendal.

Og vi køber hårdt ind. Salget af skønlitteratur nåede en ny rekord med ti procents stigning i tredje kvartal af 2006.

Sammen med den populære krimi er det biografier og romaner, der ender på danskernes hylder. Fællesnævneren for dem alle er, at de tager udgangspunkt i os selv som danskere eller som en del af en større verden.

Hvorfor vi selv er så godt læsestof har Lisbeth Worsøe Schmidt, som er lektor på Institut for Kultur og Medier på Københavns Universitet, dette bud på:

»Vi er ikke længere så interesserede i andre mennesker. Vi vil iscenesætte vores egen succés og fremme vores overlevelse. Men det er ikke det eneste, der spiller ind. Vi er stressede og har mindre tid end nogensinde før, og så har folk fundet ud af, at læsningen giver et effektivt frirum, hvor man kan læse sig til andre steder. Men det skal være steder eller situationer, som vi kender, for så kan vi bedre leve os ind i det. Det er åndelig dovenskab,« siger Lisbeth Worsøe Schmidt.

Biografien er oplagt, når folket tørster efter dagligdag og gensyn, men ikke alle og enhver kan sætte sig og skrive deres erindringer ned, siger Lars Boesgaard.

Folk vil læse om kendisser:

»Vild med Dans havde jo ikke været lige så spændende, hvis det havde været almindelige danskere, man bare havde hevet ind fra gaden. Vi har altid været interesseret i de kendtes verden og alt, hvad det indebærer, og det er vi stadig. Det hjælper helt klart på en bogs salgstal, hvis man plastrer en kendt på omslaget og lader dem tale ud,« siger Lars Boesgaard og forsætter:

»Det er det samme med de store erhvervsfolks biografier. Bøgerne fortæller om vores egen samtid og er desuden en historie om succés. Det er spændende læsning,« siger han.

Biografien er også et glimrende eksempel på, at hvem vi er og hvad vi læser ikke nødvendigvis hænger sammen. Hverken når man ser på de sociale og de kønsmæssige forhold, er der noget at komme efter:

»For 30 år siden kunne man sige, at mænd læste krimier og kvinder læste biografier, men det kan man ikke mere. Det har udjævnet sig rigtig meget i takt med, at der er kommet så mange titler på markedet. Der har aldrig været så mange titler per indbygger før,« siger Lisbeth Worsøe Schmidt.

Og forlagene har opdaget, hvad danskerne vil læse. Bogmarkedet bugner af kendte mennesker og genkendelighed. Der er for eksempel gang i salget hos Gyldendal, der melder om klar fremgang inden for de skønlitterære genrer.

Men det har ikke altid set sådan ud. For ti år siden gjorde forlaget ikke meget for at opsøge de gode historier eller finde ud af, hvad danskerne ville læse om, fortæller Lars Boesgaard.

»Før gav vi fanden i, hvad der rørte sig i samfundet. Vi udgav lige, hvad vi ville«.

Men så var det, at det gamle forlag stak antennerne ud og forsøgte at opfange, hvilke tanker danskerne baksede rundt med i hovedet : nemlig dem, der handler om os selv.