For anden gang på få måneder kan en afgørelse fra EU-Domstolen føre til lempelser af dansk udlændingepolitik. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Knap har dønningerne lagt sig efter den 10. juli, hvor Danmarks regler for tyrkiske familiesammenføringer blev kendt ugyldige af EU-Domstolen, før endnu en sag toner frem i horisonten. I begyndelsen af 2020 afgør Østre Landsret nemlig, om Danmark i årevis har givet ulovlige afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn.
Sagen er af principiel karakter og bliver ført af advokaterne Thomas Ryhl og Charlotte Friis Bach Ryhl, der i juli vandt en sag over de danske myndigheder, som blev kaldt en potentiel ”vej-sidebombe” i udlændingepolitikken.
Ifølge advokaterne og deres tyrkiske klient har Danmark siden 2004 givet ukorrekte afslag til tyrkiske børn mellem 15 og 18 år, som ville familiesammenføres med deres forældre.
Dengang besluttede den daværende VK-regering, at kun 0-14-årige skulle opfattes som mindreårige i sager om familiesammenføring. Når man runder 15 år, er man at opfatte som voksen og har derfor sværere ved at integrere sig i Danmark, lyder rationalet. Men de regler er i strid mod EU’s associeringsaftale med Tyrkiet, mener Thomas Ryhl.
”Siden 2004 har mindreårige kun kunnet få familiesammenføring, hvis de er under 15 a°r, mens 15-18-årige er blevet set som voksne. Det er klart et brud på aftalen mellem EU og Tyrkiet, hvilket også kan læses ud af EU-Domstolens nyeste afgørelse,” siger Thomas Ryhl.
Den nye sag er tæt vævet sammen med EU-Domstolens afgørelse fra juli, vurderer flere af landets førende juridiske eksperter i udlændingeret.
Her underkendte domstolen det såkaldte tilknytningskrav, der i 2000-2018 blev brugt til at vurdere ægtefællers integrationspotentiale, hvis de ønskede ophold i Danmark.
Tilknytningskravet var i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet, og minimum 138 sager kan nu genoptages som følge af den dom, erklærede Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i slutningen af august.
Ifølge Louise Halleskov Storgaard, lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert i udlændingeret, står de danske myndigheder over for en tilsvarende svær retssag.
”I lyset af EU-Domstolens afgørelse fra juli mener jeg bestemt, at Udlændingenævnet kan risikere at tabe den her sag,” siger hun.
Det skyldes, at dommen fra i sommer ikke blot underkender tilknytningskravet i sager om tyrkiske ægtefæller. Den åbner i det hele taget for, at tyrkeres evne til at integrere sig i Danmark ikke må vurderes på baggrund af, om de har en tæt tilknytning til Tyrkiet.
Hvis en ægtefælles tætte bånd til Tyrkiet ikke forhindrer hende eller ham i at blive integreret, kan samme mekanisme meget vel gøre sig gældende med mindreårige, lyder vurderingen. Derfor kan Danmark ikke afvise tyrkiske børn mellem 15 og 18 år med henvisning til, at de er blevet for tæt knyttet til Tyrkiet.
”EU-Domstolen udtalte sig i juli i meget brede termer om, at ens tilknytning til hjemlandet ikke udgør en
begrænsning for ens integrationsevne. Den konklusion kan relativt nemt overføres til 15-18-årige tyrkere,” siger Louise Halleskov Storgaard.
Samme holdning går igen hos lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet Peter Starup.
Han mener, at det bliver ”op ad bakke for staten at opretholde de nuværende regler” på området.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad og på k.dk
Kristeligt Dagblad