Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger fredag, at hans amerikanske modpart, Antony Blinken, har forsikret, at USA vil hjælpe med at få ført Minsk-aftalen om Ukraine ud i livet.
Efter forhandlinger i Genève fredag udtrykker Lavrov håb om, at "højspændte følelser vil tage af", og han kalder dagens forhandlinger for "åbne og nyttige".
Minsk-aftalen er en aftale om våbenhvile, som Rusland og Ukraine indgik i 2015, men efter kort tid var der igen uroligheder i det østlige Ukraine.
- Dialogen fortsætter, siger Lavrov og tilføjer, at USA i næste uge vil give Rusland et skriftligt svar på de sikkerhedsgarantier, som landet har krævet.
Den amerikanske udenrigsminister kalder forhandlingerne med Lavrov for "ligefremme". Han siger, at de er enige om, at diplomatiet er vigtigt. Han sagde også, at han havde bedt Lavrov om at bevise, at Rusland ikke vil invadere Ukraine.
- Det er vigtigt at være helt klar, når vi taler om, hvad vi ikke vil. Og det er blandt andet, at vi ikke vil opgive fundamentale principper som Nato's politik med åbne døre for nye medlemslande, siger Blinken.
Ifølge Lavrov skal USA skriftligt svare på de krav, som russerne har fremsat.
- Vi sluttede mødet med en aftale om, at vi får skriftlige svar på alle vore forslag i næste uge, siger Lavrov, som førte drøftelser med den amerikanske udenrigsminister i omkring to timer.
De to udenrigsministre og deres delegationer forhandlede på et luksushotel i Genève.
Både Blinken og Lavrov havde på forhånd gjort det klart, at de ikke havde forventninger om noget diplomatisk gennembrud hurtigt.
Rusland har oprustet militært med titusinder af soldater ved Ukraines grænse.
- Vi er nu der, hvor Rusland på et hvilket som helst tidspunkt kan indlede et angreb på Ukraine, sagde pressesekretær Jen Psaki i Det Hvide Hus tirsdag.
Blinken var onsdag i Kijev for at drøfte situationen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Ukraine og Rusland har været i væbnet konflikt siden 2014, da Rusland besatte halvøen Krim og dele af Østukraine.
De russiske ledere kræver, at Nato skal give en række forskellige sikkerhedsgarantier, så Nato udvides helt op til de russiske grænser eller bliver for strategisk stærkt.
Kravene fra Moskva blev fredag udvidet med en gentagelse af krav om, at Nato-styrker trækkes ud af Bulgarien og Rumænien. Det fremgår af en erklæring fredag.
- Rusland vil se en tilbagetrækning af udenlandske styrker fra lande, som ikke var medlemmer af Nato før 1997 - deriblandt Bulgarien og Rumænien, hedder det i en erklæring fra det russiske udenrigsministerium fredag.
Rumænien kalder kravet uacceptabelt.
Kravet blev fremsat kort før mødet i Genève mellem Ruslands Lavrov og Blinken.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters