Den første dag ud af to i en retssag, hvor den britiske højesteret i London skal tage stilling til WikiLeaks-grundlægger Julian Assanges mulige udlevering til USA, er slut.
Sagen fortsætter onsdag morgen, skriver britiske BBC.
Assange har ikke selv været til stede i retten, heller ikke via videolink, fordi han var for utilpas.
Men hans juridiske team og advokater har tirsdag fremlagt deres syn på sagen.
De mener at have bevis for, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA under Donald Trumps præsidentperiode havde planer om at kidnappe eller snigmyrde ham under hans tid på Ecuadors ambassade i London.
Her søgte Assange tilflugt i syv år, før han blev pågrebet af britisk politi.
Hans helbred - både fysisk og psykisk - har længe vakt bekymring.
Forud for retssagen har hans hustru, Stella Assange, sagt, at Julian Assange vil dø, hvis han udleveres.
- Hans helbredstilstand er nedadgående, både mentalt og fysisk. Hans liv er i risiko hver eneste dag, han forbliver i fængsel, og hvis han bliver udleveret, vil han dø, har hun sagt ifølge nyhedsbureauet dpa.
Assanges advokat Ed Fitzgerald har tirsdag sagt i retten, at man ikke kan stole på amerikanernes garantier om at behandle Assange rimeligt.
Advokaten hævder, at Assange kan blive dømt på en groft uretfærdig og uforholdsmæssig måde, hvis han udleveres.
En anden af hans advokater Mark Summers påstår, at en række journalister også har lækket klassificerede oplysninger uden at blive retsforfulgt.
Onsdag er det de amerikanske advokaters tur.
De vil ifølge BBC slå hårdt tilbage. De mener ikke, at Assange er som enhver almindelig journalist eller udgiver, fordi han udsatte virkelig mennesker for fare med den måde, han lækkede dokumenterne på.
USA vil have ham udleveret for WikiLeaks' offentliggørelse af hundredtusindvis af klassificerede dokumenter i 2010.
Den daværende britiske indenrigsminister, Priti Patel, gav i 2022 grønt lys til at udlevere Assange til USA. Det er den beslutning, Assange nu forsøger at få revurderet.
Det er Assanges juridiske holds sidste chance for at få udleveringsafgørelsen omstødt ved en britisk domstol.
/ritzau/