En appeldomstol afviser en anmodning fra USA's justitsministerium om øjeblikkeligt at genindføre præsident Donald Trumps kontroversielle indrejseforbud.
Natten til søndag dansk tid appellerede Justitsministeriet formelt en afgørelse fra en føderal domstol, som fredag satte indrejseforbuddet midlertidigt ud af kraft.
Justitsministeriet bad om, at indrejseforbuddet genindføres, mens ankesagen kører. Men det bliver altså afvist af appeldomstolen.
Det var den føderale dommer i Seattle i delstaten Washington, James Robart, som fredag beordrede et midlertidigt og landsdækkende stop for indrejseforbuddet.
Dommer James Robart traf sin beslutning på baggrund af en klage mod indrejseforbuddet fra delstaterne Washington og Minnesota. Men dommeren gjorde kendelsen gældende for hele USA.
Efter dommerens kendelse fredag reagerede Donald Trump i særdeles kritiske vendinger på Twitter. Dommerens kendelse var latterlig og skandaløs, lød det.
Da Justitsministeriet valgte at appellere kendelsen, var Trump tilsyneladende optimistisk.
- Vi kommer til at vinde. For landets sikkerheds skyld vinder vi, udtaler han på et pressemøde natten til søndag dansk tid.
Trump-administrationen mener, at indrejseforbuddet er "lovligt og hensigtsmæssigt".
Appeldomstolen afviser dog umiddelbart at genindføre indrejseforbuddet og giver det amerikanske justitsministerium en kort frist indtil mandag til at komme med et modsvar.
Sagen kan ende i den amerikanske højesteret, men kun hvis den højeste retsinstans selv beslutter at tage sagen op. Det fortæller Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Der er ikke noget naturligt næste punkt efter appeldomstolen. Donald Trump kan godt opfordre Højesteret til at tage sagen, men den bestemmer altså selv, siger han.
Ifølge lektoren er det almindeligt, at der kan gå en måned, før appeldomstolen begynder at høre partsindlæg. Der er dog eksempler på hasteafgørelser.
Forbuddet, som gjaldt syv lande med overvejende muslimske befolkninger, blev indført forrige fredag med øjeblikkelig virkning. Det skulle i første omgang vare 90 dage.
Det drejer sig om landene Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.
/ritzau/Reuters