Redningsmandskab i Indonesien siger, at der måske stadig savnes over 1000 personer, efter at øen Sulawesi blev ramt af to jordskælv og en tsunami.
Dødstallet er for øjeblikket 1558, men langt flere menes at lige begravet under sammenstyrtede huse.
- Vi anslår, at over 1000 huse blev begravet. Så måske savnes der over 1000, siger Yusuf Latif, en talsmand for redningsmandskabet.
Franske redningshold siger, at de ikke længere hører livstegn, som de tidligere mente at høre i ruinerne af et hotel i hovedbyen Palu.
Her blev Hotel Mercure, som var en af de største bygninger på øen, jævnet med jorden, da tsunamien slog ind over øen fredag i sidste uge.
Ved hjælp af en avanceret skanner opdagede redningsarbejdere fra den franske organisation Pompiers de l'urgence tegn liv i ruinerne torsdag.
Et forsøg på at bore hul gennem tykke betonlag måtte afbrydes, da det blev mørkt. Fredag morgen fandt mandskabet ikke længere de signaler, der blev var blevet registreret.
Meget af Palu ligger i ruiner efter de to skælv og den efterfølgende tsunami, der væltede huse og biler.
Der er frygt for, at et stort antal mennesker er blevet begavet i ruinerne af et stort regeringsbyggeri i Balaroa, som inden ødelæggelserne var en moderne by med hospitaler og hoteller.
- Men vi kan stadig ikke udelukke, at nogle klarede at redde sig ud, siger talsmanden for det indonesiske redningsmandskab.
Næsten 200.000 personer i området har ifølge FN behov for humanitær hjælp.
De to jordskælv og tsunamien har smadret øens infrastruktur eftertrykkeligt, og det tog flere dage, før redningsfolk kom ud af hovedbyen Palu og ud til øens mere fjerne egne.
Desperation i nogle områder har ført til plyndringer af butikker med mad og vand. Hæren er derfor blevet indsat i Palu for at opretholde lov og orden.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP