To københavnske jobcentre har det sidste år måtte sætte en gps-alarm på deres ansatte. Og én gang hver dag føler en ansat på jobcenteret i Skelbækgade på Vestrebro i København sig så truet, at han trykker på alarmknapen.
»Vi ser de svageste borgere her. De kan blive særdeles højrøstede, hvis de ikke får, hvad de beder om. Nogle truer de ansatte med vold. Og en sjælden gang er der en, der er korporlig,« siger sikkerhedsleder Bjarne Hansen fra Jobcentret i den hårdt belastede bydel.
Her har alle ansatte netop fået en gps-alarm, så vagten præcis kan se, hvor den ansatte befinder sig. De fleste højrøstede borgere falder dog til ro, når kollegaen fra nabokontoret banker på.
»Alarmen er blot en ekstra tryghed for ansatte,« siger Bjarne Hansen.
Flere fagforeninger fortalte sidste år Nyhedsavisen, hvordan borgere i stigende grad lod deres vrede gå ud over kommunalt ansatte, hvis de ikke fik, hvad de ville.
Flere armbånd på vej
Otte procent af alle kommunalt HK-ansatte har været udsat for trusler, og på det sociale område er det hver fjerde. Stadig flere ansatte må leve på hemmelig adresse. I 2007 havde 617.500 danskere således bedt CPR-registeret om at blive slettet fra telefonbøgerne. En stigning på 46.000 borgere.
Flere kommuner er nu på vej med tilsvarende alarm-armbånd til ansatte, fortæller Bagger Låse og Alarm, der har stået for installationen af det hollandske alarmsystem.
»Vi har aftaler på vej i endnu et par større danske kommuner. Det handler jo alt sammen om, at de ansatte skal være trygge, og man kan rykke hurtigt ud, hvis det endeligt skulle gå galt,« siger salgschef Mads Holmen.
»Utilfredse borgeres lunter er kortere. De ringer hjem til ansatte. Og bestiller pornoblade fra kuponhæfter til en. Desværre er det nødvendigt med sådan en alarmknap,« siger arbejdsmiljøkonsulenten Niels Jakobsen fra HK/Kommunal, der gerne så endnu mere sikkerhed og overvågning på kommunale kontorer.