Hvis de ansatte på botilbuddet Grevenlund bevæger sig på personalegangen, parkeringspladsen, ved bålhytten og den tilhørende lade, er der stor risko for, at de ikke kan få hjælp, hvis de bliver overfaldet af en beboer. Disse steder er nemlig såkaldte "døde punkter", hvor deres alarm ikke kan registreres.
Alarmsystemet, som kun dækker 75 procent af matriklen, blev etableret i forbindelse med bostedets opførelse for to år siden.
Episoder som denne kan man læse i en rapport fra Arbejdstilsynet, som har givet botilbuddet Grevenlund i Odense et strakspåbud, fordi de vurderer, at de ansatte er i stor risiko for at blive udsat for vold. En vurdering Ældre- og Handicapchef i Odense Kommune, Kim Bøg-Jensen, ikke er enig i:
- Sikkerhedsniveauet herude er rigtig, rigtig højt, siger Kim Bøg-Jensen til TV 2/Fyn.
De "døde punkter" betyder, at alarmen bliver registreret det sted, hvor der sidst var en censor. I en episode med en voldelig beboer koster det dyrebare minutter.
Det mærkede en medarbejder i forsommeren, hvor en beboer gik amok på parkeringspladsen, som er et af de "døde punkter". Den ansatte aktiverede alarmen, men den blev registreret i beboerens lejlighed, og de andre ansatte løb forgæves dertil. I mellemtiden fik den ansatte flere slag af beboeren.
- Vi vurderer ikke kun ud fra en tanke om, at det er de tekniske hjælpemidler, der er de vigtige. For os er det lige så vigtigt at tænke på de pædagogiske redskaber. Det er også vigtigt at risikovurdere borgerne, altså undgå at sætte sig i en situation, hvor man kan blive udsat for vold, forklarer Kim Bøg-Jensen.
Af Odense Kommunes handleplan til Arbejdstilsynet fremgår det, at der vil blive installeret alarmer på hele matriklen i 2018. Indtil er der lavet en handleplan for de ansattes færden, som blandt andet omfatter GPS-telefoner.
Hvorfor er det først nu, hvor Arbejdstilsynet siger, at i skal gøre noget ved det, at i gør noget?
- Når Arbejdstilsynet finder nogle "blind spots", hos os, så reagerer vi selvfølgelig på det - det skal vi. Så det er jo det, vi gør.
Men I har ikke selv vurderet, at det var nødvendigt, før Arbejdstilsynet sagde det?
- Vi har haft det drøftet, om det var noget vi skulle investere i, og vi har også sat penge af til det, men vi har ikke vurderet det på samme måde som Arbejdstilsynet, fortæller Kim Bøg-Jensen.
"kradseskema"
I rapporten fremgår det også, at ledelsen på Grevenlund har fokus på, at episoder med vold er blevet registreret, hvor belastningen er vurderet på en skala fra et til ti. Hvis medarbejderne har oplevet episoder mellem et til fire, er de blevet registreret i et såkaldt "kradseskema", og hvis belastningen har været mellem fem og ti, er der lavet en intern registrering. På bare tre måneder er der registreret 135 episoder med for eksempel slag, nikken skaller og trusler mod de ansatte.
Botilbuddeet har 16 beboere, hvor halvdelen altså er domsanbragt på grund af domme for drab, vold og voldtægt. Der er også flere af beboerne, der har en sindslidelse eller gennemgribende adfærdsforstyrrelser, der kan betyde udadreagerende adfærd.
Derudover fremgår det af Arbejdstilsynets rapport, at arbejdet ikke planlægges på en måde, så de ansatte altid kan se eller høre en anden ansat.
Ifølge rapporten er Ældre- og Handicapforvaltningen gjort opmærksom på de problematikker, som der er på stedet, inden Arbejdstilsynets besøg.
TV 2/Fyn har i dag også prøvet at komme i kontakt med Grevenlunds arbejdsmiljørepræsentant, men vedkommende er sygemeldt med stress.