Det er ikke ualmindeligt, at en afgået borgmester går videre til et andet job og samtidig i op til et år hæver et skatteyderbetalt eftervederlag på op til 1 million kroner før skat.
Det skriver Politiken mandag på baggrund af en optælling foretaget af Politiken Research.
Den viser, at mindst 33 borgmestre i de seneste tre valgperioder har kunnet forlade deres poster som fuldtidspolitikere og umiddelbart efter sikret sig andre arbejdsindtægter og - helt efter reglerne - samtidig hævet eftervederlaget.
I de senere uger har der været øget kritisk fokus på eftervederlaget, blandt andet da Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, måtte forklare, hvorfor han vil beholde sit over 500.000 kroner store vederlag, da han ved årets begyndelse begyndte at arbejde som vicedirektør i den private virksomhed Copenhagenize - især fordi hans parti har tordnet mod den slags 'dobbeltløn' i andre sammenhænge.
Professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lene Holm Pedersen, mener, at "aflønningen af de folkevalgte fortjener den store opmærksomhed, den får".
"Der er mere på spil end pengene. For mange borgere er det også et spørgsmål om retfærdighed og et grundlag for at vurdere, om de kan have tillid til de folkevalgte. Det er et problem at have ordninger, der er vanskelige at forklare", siger hun til Politiken.
Hun mener dog også, at det kan være farligt at forringe ordningen for meget, da det er vigtigt, at mange tør stille op til valg uden, at det går ud over deres indtægt.
Men hun erkender, at vederlaget ofte bare fremstår som 'dobbeltløn'.
"Det er et område, hvor man nok aldrig kommer til helt at tilfredsstille et behov for millimeterretfærdighed".