På Guantánamo-basen sidder 430 mennesker fanget i et juridisk tomrum. De mange orangeklædte mænd på basen har siddet isoleret for omverdenen i op til fem år, siden de blev taget til fange i USA’s ’’krig mod terror’’. Fra første dag har et internationalt slagsmål raset om hvilke – om nogle – lovparagraffer, fangerne hører under.
Er de krigsfanger eller illegale kombattanter? Og hvordan skal Genève-konventionen egentlig fortolkes?
USA og meget af det internationale samfund skændes om svarene, som har stor betydning for de 430 på Guantánamo. I juni slog den amerikanske højesteret ellers fast, at fangerne var dækket af de minimumsrettigheder, som Geneve giver dem.
Fanget i et tomrum
Men det har den amerikanske regering omstødt i den nye såkaldte ’terrorlov’ - ’Military Commissions Act’, som fratager fangerne retten til at få taget sine sager op i det amerikanske retsvæsen, lader det være fuldstændig op til præsidenten at fortolke Genève-konventionen og tillader de omstridte militærdomstole.
»Lige nu sidder fangerne i et folkeretsligt tomrum,« siger folkeretsekspert Peter Vedel Kessing.
»Man placerede netop fængslet på Cuba, så det lå uden for rækkevidde af det amerikanske retsvæsen,« siger han.
Menneskerettighedstraktaterne betyder heller ikke noget på Guantánamo, da USA kun mener sig forpligtet til at overholde dem på amerikansk jord. Men selve paragrafferne i Genève-konventionen er et problem.
»Den er skrevet i 1949 til de klassiske gamle konflikter. Men nu har vi en ny form for konflikt og reglerne er uklare. Amerikanerne vil ikke være bundet af regler, men siger jo alligevel, at de vil behandle fangerne humant,« siger Peter Vedel Kessing.
En særlig militærkommission afgør løbende hvilke fanger, som ikke længere udgør en sikkerhedsrisiko mod USA, og derfor vil blive løsladt.