Af Susanne Cordes, redigeret til web af redaktionen, FEMINA, Aller Media
Som udenrigskorrespondent og journalist har Ulla Terkelsen rejst i en menneskealder, og hun har rapporteret fra alt fra London til Afghanistan og den græske gældskrise. Drevet af sin store interesse for sit fag. Det fortæller hun om i FEMINA i denne uge.
- Det er jo en gave at være journalist og få lov til at fortælle om samtiden og samfundet. At rejse til andre lande og møde andre mennesker og fortælle deres historier. Jeg ser ingen skillelinje mellem mig selv og mit arbejde. Det er et naturligt kredsløb for mig at være i. Og foreløbig kan jeg også stadig både nå og klare det hele, siger hun.
Lise Rønne sagde sit job op efter stresssymptomer: Læs om hendes beslutning på femina.dk
Ulla Terkelsen er i dag 71 år, og det er nok de færreste, der ikke har lagt mærke til kvinden med de karakteristiske tørklæder rapportere fra verdens brændpunkter. Og da hendes selvbiografi 'Vi kan sove i flyvemaskinen' udkom i 2011, blev den en stor succes. Men at hun er et ikon for andre kvinder, er absolut ikke noget, der fylder hos hende.
- Det er helt ærligt ikke noget, jeg tænker så meget over i dagligdagen. Men da jeg skrev min bog, oplevede jeg, at mange var interesseret i mit liv. Den gik jo hen og blev en bestseller! Men når jeg står i et fremmed land ude i verden og har travlt med at sætte mig ind i den situation, der hersker dér, er det ikke noget, jeg har tid til at tænke over. Jeg har selvfølgelig altid været meget synlig, fordi jeg er på TV, og da jeg startede, var der meget få kvinder, der var udenrigskorrespondenter. Det har til gengæld ændret sig markant, siger Ulla Terkelsen.
Michelle Hviid om tumoren: Jeg vidste ikke, om jeg stadig kunne forføre en mand
Du virker som en kvinde, der ikke lader dig blæse omkuld?
- Det er rigtigt. Men jeg tror heller ikke på påstanden om, at kvinder skulle være mere usikre end mænd. Jeg har mødt mange højtbegavede, dygtige mænd, der var utrolig usikre. Jeg tror ikke, der er noget kønsbestemt over usikkerheden. I tidligere generationer sagde man til kvinder, at de skulle ”mande sig op.” Det er jo et meget signifikant udtryk. Men i dag, hvor vi har set kvindelige statsministre og en kvindelig direktør for Valutafonden, synes jeg, det er en debat, der hører fortiden til.
Det er for sent at skrifte
Noget andet, der hører fortiden til, er det levede liv. Ulla Terkelsen har en voksen søn og har været gift tre gange. Og hun har aldrig sparet sig selv, hverken i krig eller kærlighed, bogstaveligt talt – og det har hun det fint med:
- For det ligger ganske enkelt ikke i min natur. Jeg har aldrig holdt mig tilbage. Jeg har altid forsøgt at leve tæt op ad, hvem jeg er. Jeg har aldrig forsøgt at forstille mig eller foregive at være en anden, end jeg er. Der er naturligvis ting, jeg fortryder, men jeg er 71. Det er for sent at skrifte. Jeg kan alligevel ikke gøre noget af det om. Jeg har altid formået at bevæge mig videre. Det kan måske lyde overfladisk, og det er ikke sikkert, det virker for alle, men det har altid virket for mig – at rejse mig op og gå videre, siger Ulla Terkelsen.
Har du et råd, du vil give videre til de yngre generationer af kvinder?
- Nej, egentlig ikke. Jeg synes, de er kloge og smarte og selvbevidste. De skal blive ved med at være gode til deres arbejde og følge deres spor med arbejde, kærester og børn. Jeg har aldrig været hverken rødstrømpe eller feminist. Jeg har altid troet på, at hvis man var god til sit arbejde, så går det nok. Og de unge kvinder i dag betragter sig selv som en del af flowet. De diskussioner, der handler om, hvem der tager hvad i hjemmet, synes jeg er forældede. Eller også er det bare ikke en diskussion, jeg særlig ofte støder ind i. Jeg vil hellere tale om, hvad der sker ude i verden, siger Ulla Terkelsen til FEMINA.