To panserkøretøjer er blevet stjålet fra det svenske forsvar, Försvarsmakten, i byen Enköping. Det er sket mellem tirsdag og onsdag.
Indbruddet blev opdaget onsdag eftermiddag i den svenske by, der ligger cirka 80 kilometer uden for Sveriges hovedstad, Stockholm.
Der er tale om to køretøjer af typen, som Försvarsmakten kalder Galten. De er over fem meter lange og næsten tre meter høje og bruges til at transportere soldater. Køretøjerne er pansrede og beskyttet mod skud og landminer.
Det svenske politi efterforsker sagen som groft tyveri, men vil ellers ikke kommentere yderligere på sagen torsdag formiddag.
/ritzau/TT
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.