Du har hørt det før. Det bliver sværere og sværere at være ufaglært i dagens Danmark. Men hvem er det, der skubbes ud i kulden?
Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at kun otte procent af det fastansatte SOSU-personale i den kommunale ældrepleje er ufaglærte.
Og står det til kommunerne, vil det tal være markant mindre om bare få år. De, der ikke har papir på deres kompetencer, er ikke længere inde i varmen.
"Når vi rekrutterer, sørger vi for, at der et passende mix mellem de forskellige faggrupper. Når det kommer til personlig pleje, så ansætter vi dog ikke ufaglærte. De, der arbejder med plejen, skal som minimum være SOSU-hjælpere," siger Karen Heebøll, direktør for pleje og sundhed i Fredericia Kommune.
Fredericia Kommune er udråbt til rollemodel, fordi kommunen i flere år har arbejdet med at give aktiv frem for passiv hjemmehjælp. En metode, som Hjemmehjælpskommissionen anbefalede alle landets kommuner at bruge i en rapport offentliggjort i starten af juli.
Tæt på ubrugelige
Ifølge flere eksperter er nutidens ældrepleje så kompleks, at det ikke længere er nok alene at have hjertet på rette sted.
"Forandringen gør de ufaglærte om ikke ubrugelige, så svære for kommunerne at bruge," siger Søren Clausen, direktør på SOSU Sjælland, der har cirka 1.700 SOSU-studerende på flere skoler.
Fremover er det meningen, at SOSU'er skal samarbejde mere med sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter. Et tværfagligt samarbejde, der kræver flere kompetencer.
"Mantraet er nu: Mest muligt i eget liv. Tidligere var det: Længst muligt i eget hjem," forklarer direktør Søren Clausen.
Faktisk er uddannelsen af SOSU'er blevet ændret for at matche mantraet. Ændringerne træder i kraft efter sommerferien. Det betyder med andre ord, at de ufaglærte og de, der har en uddannelse af ældre dato, er bagud på point.
"Nogle kommuner har ikke ufaglærte længere, og det må alt andet lige være en rigtig udvikling," mener direktør Søren Clausen.
Embedslægerne klapper i hænderne
Lægerne, der fører tilsyn på landets plejehjem, bekræfter, at "det faglige niveau hæves flere steder". De er glade for, at udviklingen går i retning af flere faglærte og færre ufaglærte.
"De ældre, der kommer på plejehjem i dag, er komplekse patienter sundhedsmæssigt set, så det kræver en vis viden om patienternes problemer," siger Henrik Trykker, ledende embedslæge ved Sundhedsstyrelsen.
Han kan dog ikke sige med sikkerhed, at et højere uddannelsesniveau giver et lavere antal fejl i for eksempel de ældres morfindoser og journaler.
"Når vi er på tilsyn, kan vi konstatere, at der sker færre fejl. På en række parametre går det fremad på plejehjemmene, men vi har ingen dokumentation for, at der en sammenhæng mellem de to ting. Det er kun en fornemmelse," siger den ledende embedslæge.
Undervurder aldrig en SOSU
Tilbage i Fredericia mener direktøren for pleje og sundhed, at danskerne skal passe på med at undervurdere SOSU'ernes arbejde. Det er andet end rengøring og tøjvask.
"Det at drage omsorg for de ældre og samarbejde med dem er et fag. Det skal vi anerkende," siger Karen Heebøll.
"Som hjemmehjælper er det vigtigt at være uddannet i at observere og at handle på observationerne. Hvad er tegnene på, at den ældre bliver svagere? Hvad skal der kigges efter i hjemmet? Er det den visne potteplante?" tilføjer direktøren.
Afbestil bedemanden
To af medlemmerne af Hjemmehjælpskommissionen mener dog, at det er lidt for tidligt at lægge den ufaglærte hjælper i graven.
"De ufaglærte får sværere ved at få foden indenfor, men det vil ikke være sådan, at vi aldrig vil bruge ufaglærte. Én ting er de formelle kompetencer. En anden ting er de særlige personlige kompetencer," siger Tina Jørgensen, medlem af Hjemmehjælpskommissionen og ældrechef i Stevns Kommune.
I øjeblikket er der cirka 6.000 ufaglærte fastansatte i den kommunale ældrepleje.
"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig massefyringer af folk uden en formel uddannelse," siger Jes Søgaard, medlem af Hjemmehjælpskommissionen og professor ved Aalborg Universitet.
Hjemmehjælpskommissionen, der består af eksperter i ældrepleje, anbefaler blandt andet:
ANBEFALING 1
At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor:
• Borgere, der har et potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt.
• Borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser.
ANBEFALING 2
At kommunerne i den forebyggende indsats øger opmærksomheden på gruppen af socialt udsatte ældre, og at dette arbejde understøttes gennem tilvejebringelse af ny viden om effektive indsatser på området.
ANBEFALING 3
At forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere målrettet og fleksibelt, herunder:
• At aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 til 80 år.
• At ældre under 80 år i særlige risikogrupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg.
• At der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgerens behov for forebyggende indsatser.
• At der åbnes op for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem.
Læs mere her