Landets kommuner er hårdt presset af udgifter til de flygtninge, der hver dag får asyl i Danmark.
Det viser en rundspørge foretaget af TV.
I alt har 63 ud af landets 98 kommuner svaret på rundspørgen. Svarene viser, at udgifterne i de 63 kommuner samlet set er steget fra knap 300 mio. kroner i 2010 til 1,5 milliarder kroner i år.
Det er blandt andet udgifter til at skaffe midlertidige boliger, der presser kommunerne. Derudover er udbetaling af integrationsydelse og løntilskud samt betaling til tolke og danskundervisning en stor økonomisk byrde, skriver TV 2.
Flygtningene er de første tre år underlagt et integrationsprogram, og derfor får kommunerne refunderet store dele af udgifterne fra staten. Men herefter må kommunerne selv lægge ud.
- Efter de tre år er kommunerne i den situation, at de selv må betale gildet. Derfor venter der en voldsom udfordring for kommunerne, hvis antallet af flygtninge bliver ved med at fortsætte i det tempo, som vi har set i de sidste to år, siger kommunalforsker Roger Buch til TV 2.
Han advarer om, at det kan blive en bombe under kommunernes økonomi.
Det bliver udkantsområderne, som kommer til at betale den største pris, fordi der her vil blive skabt færrest nye job, forudser kommunalforskeren.
På nyhederne.tv2.dk kan du se et kort over udgifterne til flygtninge i de 63 kommuner, der har svaret på TV2's rundspørge.