Den tyske sprinterstjerne André Greipel (Lotto) vandt tirsdag anden etape af cykelløbet Paris-Nice.
Ligesom på første etape skulle det afgøres i en massespurt, og her vandt Greipel foran franske Arnaud Demare (FDJ) og sin tyske landsmand John Degenkolb fra Giant-mandskabet.
På den 172 kilometer lange etape fra ZooParc de Beauval til Saint-Aignan blandede danske Matti Breschel sig i finalen.
Tinkoff-Saxo-rytteren kørte op til et solidt udbrud bestående af Geraint Thomas (SKY), Lars Boom (Astana) og den tyske tempospecialist Tony Martin (Quickstep)
Men lige pludselig faldt Breschel tilbage. Det lignede en defekt på cyklen, og danskeren blev hurtigt opslugt af det jagtende hovedfelt.
Den polske verdensmester Michal Kwiatkowski fra Quickstep-holdet fører sammenlagt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.