Trætheden lå primært i stemmen, men øjnene var også tunge, da sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) onsdag nåede til Folketingssalen i sin tour de force om den såkaldte behandlingsgaranti for kræft. Her måtte han svare på en lang række spørgsmål, der kun i detaljen varierede fra de samråd, han den seneste uges tid har deltaget i. Målet var klart: ansvaret skulle placeres utvetydigt hos ministeren selv.
Og selvom det er en kendt kliche i politik, at der nogle gange skal »lig på bordet«, før sager tages op, så var klicheen at dømme på oppositionsordførernes ansigtstræk sjældent nærværende. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Karen Hækkerup, lagde da også ud med at spørge Lars Løkke Rasmussen lige ud, hvor mange menneskeliv der er gået tabt som konsekvens af, at regeringens ? og dermed sundhedsministerens ? garanti ikke har fungeret optimalt.
Tydelig irriteret
Det havde ministeren ikke noget svar på. I stedet sagde han tydelig irriteret, at man kunne gøre sig mange tanker om motiverne bag hendes spørgsmål.
»Jeg skal blot komme med en opfordring til, at man ikke bruger denne sag til at skabe unødig bekymring og frygt hos de patienter, der har kræft,« tilføjede han.
»Der er sådan set ikke nogen motiver. Der er oprigtig interesse i at finde ud af, hvor mange patienter det er gået ud over,« svarede Karen Hækkerup tilbage og kommenterede derefter, at ministeren brugte udtrykket »kommet i klemme« om patienterne:
»Når ministeren siger, at nogle er kommet i klemme, så er det en underdrivelse. Nogle af dem er rent faktisk døde.«
Nej, jeg fortryder ikke
Efter Karen Hækkerup var det den radikale Charlotte Fisher, der tog over og borede i regeringens højtprofilerede behandlingsgaranti fra regeringsprogrammet fra 2001:
»Fortryder ministeren ikke det ordvalg i dag?« ville hun vide.
»Nej, jeg fortryder det ikke,« svarede Løkke Rasmussen tilbage, men erklærede sig »meget ulykkelig over« de seneste afsløringer af manglerne i garantiens administration.
Og sådan forsatte forhøret minut for minut. Enhedslistens Per Clausen ville ekesmeplvis vide, »hvordan det lykkedes ministeren i alle disse år at leve i uvidenhed«, og den radikale Morten Østergaard sammenlignede i slutningen af debatten Lars Løkke Rasmussen med kejseren i »Kejserrens Nye Klæder«:
»Fuldstændig afklædte og nøgen i forhold til det løfte, der blev givet i regeringsgrundlaget 2001.«