LO-formand Harald Børsting er forberedt på kritik af det forslag, han som medlem af dagpengekommissionen har været med til at præsentere politikerne for i dag. Men selv mener han, at der er grund at være tilfreds med det resultat, kommissionen er nået frem til.
- Jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds med den model, vi anbefaler. Dagpengesystemet trængte til en ansigtsløftning, og med mine briller tager vi hånd om de udfordringer, der har været. Ikke mindst ved at sikre trygheden for den enkelte og ved at understøtte det fleksible arbejdsmarked, siger Harald Børsting til Ugebrevet A4.
Gevinst af småjob
Med den nye model lægges der op til en fleksibel genoptjening af dagpengeretten, hvor den ledige får langt større incitament til at tage småjob.
LO-formanden peger på, at ledige fremover vil kunne forlænge den periode, hvor de kan få dagpenge, med op til et år ved at tage småjob undervejs, og at langt flere vil få højeste dagpengesats.
Siden 2013 er over 60.000 faldet ud af dagpengesystemet, efter at dagpengeperioden blev halveret til to år og genoptjeningsperioden samtidig blev fordoblet til 12 måneder. Det har skabt massiv utryghed blandt lønmodtagerne i forhold til, om der var et tilstrækkeligt økonomisk sikkerhedsnet, hvis de skulle blive ledige.
Langt færre vil falde ud
Ifølge beregningerne bag den model, som dagpengekommissionen har lagt frem, vil langt færre falde ud fremover. Og næsten alle dem, der vil falde ud, vil gøre det, efter at have været på dagpenge længere end to år, påpeger LO-formanden.
- Der vil være langt, langt færre, der falder ud efter to år. De fleste vil få en forlængelse. Beregninger viser, at forlængelsen gennemsnitlig vil være på et halvt år. Og længere tid betyder bedre mulighed for at finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet, siger LO-formanden.
Uacceptabel forringelse
Dagpengekommissionen fik fra den daværende SR-regering i 2014 besked om, at dens samlede forslag ikke måtte gøre systemet med dagpenge dyrere. Så for at få råd til forbedringer af systemet, kommer kommissionen også med nogle forslag til besparelser.
En af de mest markante forringelser er et forslag om, at ledige får to såkaldte karensdage i hvert kvartal. Altså otte dage uden dagpenge årligt. Som ledig kan man dog helt undgå karensdage ved i gennemsnit at have en uges arbejde hver måned.
De otte karensdage er under alle omstændigheder for mange for fagbevægelsen. LO og FTF er sammen kommet med en såkaldt mindretals-udtalelse i kommissionen, hvor de foreslår én karensdag hver fjerde måned i stedet. Altså i alt tre karensdage om året.
Det sure med det søde
Samtidig beder de to hovedorganisationer politikerne om at yde ekstra 600 millioner kroner til dagpengesystemet.
Men Harald Børsting er klar over, at han kan få kritik for overhovedet at være gået med til karensdage.
- Vi synes heller ikke, at det er sjovt. Men vores politiske vurdering har været, at hvis skal fremstå troværdige og være med til at forme det nye dagpengesystem, så er vi også nødt til at være med til at anvise noget af finansieringen. Altså tage det sure med det søde.«
Det mindste af to onder
Samtidig var karensdage det mindste af to onder, understreger LO-formanden.
- Alternativet i kommissionens arbejde var at få det, man kalder et skråt loft for dagpengene. Det vil sige, at dagpenge falder over tid. Det ville betyde, at det kun er dem, der er ledige længe, som kommer til at betale for forbedringerne. Og de langtidsledige er typisk ufaglærte. Og typisk medlemmer af LO-forbundenes a-kasser.
- Med andre ord ville de svageste i dagpengesystemet komme til at betale prisen for forbedringer. Derfor har jeg kæmpet som en løve for, at den model skulle vi undgå, siger Harald Børsting.