Hjertebanken, jubelbrøl og neglebidende straffesparkskonkurrencer.
Dramaet under store og vigtige sportsbegivenheder kan muligvis være så nervepirrende, at det ligefrem er farligt for tilskuerne, der følger med på skærmen eller fra lægterne.
Sådan lyder hypotesen i et nyt studie, der viser, at der under VM-slutrunden i Tyskland i 2014 var ualmindelig mange indlæggelser med en blodprop i hjertet – et såkaldt hjerteanfald – på de tyske hospitaler. Det skriver Videnskab.dk.
- Vores resultater peger på, at den øgede mentale stress under store, populære sportsbegivenheder som VM (i fodbold, red.) kan have effekt på forekomsten af hjerteanfald, konkluderer forskerne i studiet ifølge Videnskab.dk.
Det lyder vildt, at en spændende fodboldkamp ligefrem kan være farlig for de mest engagerede fans, men andre erfaringer peger i samme retning.
Ifølge professor i kritisk sygdom og overlæge Christian Hassager fra Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme er koblingen mellem mental stress og hjerteanfald slet ikke usandsynlig.
- Det er faktisk ikke noget nyt, fastslår Christian Hassager over for Videnskab.dk.
- Historien om hjertestop samt blodpropper i hjertet under VM og ved naturkatastrofer er beskrevet flere gange før gennem de sidste 20 år, tilføjer overlægen, der forsker i hjertestop.
I et studie fra 2002 fandt britiske forskere som nogle af de første en statistisk sammenhæng mellem flere hjerteanfald i den engelske befolkning og Englands kampe under VM i 1998.
Faktisk skete der omkring 20 flere hjerteanfald end normalt på dagen og to dage efter, at England blev slået ud af Argentina på straffespark i en dramatisk ottendedelsfinale. Dermed steg risikoen for hjerteanfald med hele 25 procent i disse dage.
At fodboldfeberen og de store følelser, der hører til, tager overhånd og belaster hjertet, kan overlæge ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hanne Christensen, der forsker i blodpropper, sagtens forestille sig.
- Stress medfører, at kroppen aktiverer det fysiologiske stressrespons, der frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol og så stiger blodtryk og puls, hvilket belaster hjertet, forklarer Hanne Christensen, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, overfor Videnskab.dk.
- Samtidig forestiller jeg mig, og det er min fordom, at når man ser fodbold, så indtager man alkohol og fed føde som pølser, og nogle ryger nok også cigaretter, hvilket belaster kroppen yderligere. Lagt sammen med stress kunne det godt være en god forklaring på større risiko for hjerteanfald, tilføjer hun.
Pas på med at konkludere for hårdt
Selvom hypotesen giver mening og tidligere forskning har fundet lignende sammenhænge mellem hjerteanfald og dramatiske begivenheder, skal man passe på med at konkludere for hårdt på det nye studie.
Det er nemlig også værd at nævne, at andre undersøgelser ikke har fundet en lignende sammenhæng mellem fodbold og hjerteanfald.
Derudover har forskerne kun fundet en statistisk sammenhæng mellem hjerteanfald og VM, og det kan være meget svært at påvise en direkte kobling – en såkaldt kausalitet – mellem de to ting, påpeger Janus Christian Jakobsen, der klinisk lektor på Syddansk Universitet.
- Hvor mange, der bliver indlagt med det ene og det andet, svinger meget fra år til år, og det kan der være mange forskellige årsager til. Forklaringen kan være en økonomisk recession, en ældre generation eller noget tredje. Det behøver ikke være dramaet ved et VM eller EM, siger han til Videnskab.dk.
Vi kan altså ikke med sikkerhed vide, at det er de store slutrunde-dramaer, der har fremprovokeret de mange hjerteanfald.
Alligevel mener forskerne bag studiet, at værtsnationerne til store sportsarrangementer bør overveje at sætte kapaciteten op på hospitalerne, så der er flere sygesenge til de potentielt flere hjerteanfalds-patienter.
- Vores data kan hjælpe til at finde bedre måder at planlægge hospitalernes kapacitet, hvilket er essentielt, når man står med en potentiel tilspidset situation, skriver forskerne i studiet.
Janus Christian Jakobsen er enig i, at koblingen ikke er usandsynlig, og forslaget om flere sygesenge i så fald er spændende, men han efterlyser stadig god evidens for sammenhængen.