Skal folketingsmedlemmer kunne få oplysninger om børn, der lever under svære forhold? Det problem er blevet aktuelt, efter at Inger Støjberg (V) har afvist at svare på et udvalgsspørgsmål fra Søren Søndergaard (EL).
Han har som medlem af Folketingets Udlændingeudvalg ønsket en opdatering af udvalgets oplysninger om asylbørnene på Udrejsecenter Sjælsmark og ville vide, hvor mange af børnene på centret der har forældre, som befinder sig i en fastlåst udsendelsesposition.
En fastlåst udsendelsesposition betyder kort og godt, at det ikke er muligt for politiet at tvangshjemsende afviste asylansøgere, fordi deres hjemland ikke ønsker at samarbejde.
Men udlændinge- og integrationsministeren har afvist at svare udvalget og henvist til, at svaret vil indeholde oplysninger, »som det efter en konkret vurdering af hensyn til Danmarks internationale udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande, og/eller sikkerhedspolitiske interesser, efter lovgivningen er nødvendigt at holde fortrolige«. I stedet vil ministeren sende en fortrolig skriftlig besvarelse til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn (UPN), har hun tilføjet.
Drøftelserne i Udenrigspolitisk Nævn er i udgangspunktet klassificeret, og medlemmerne af nævnet må f.eks. ikke orientere partifæller eller andre om, hvad de modtager af fortrolige oplysninger. Konsekvensen af Inger Støjbergs svar er altså, at offentligheden ikke kan få at vide, f.eks. hvor mange iranske og irakiske asylbørn på centret der har forældre, som ikke kan tvangsudsendes. I en uoverskuelig fremtid er disse børn på grund af den fastlåste situation nødt til at vokse op under, hvad Ombudsmanden har betegnet som »svære forhold«.
Ifølge Ombudsmandens undersøgelse sidste år af forholdene for børnene på Sjælsmark havde seks af børnene opholdt sig der i mere end 17 måneder, mens 11 børn havde opholdt sig på centret i mere end 15 måneder. Af 93 børn var 63 under ti år.
Spørgeren, Søren Søndergaard, finder ministerens svar »helt absurd«.
- Vi har nu en situation, hvor de folketingsmedlemmer, der skal følge Danmarks udlændingepolitik, og som må formodes at have en vis viden om området, ikke kan få svar på de spørgsmål, som de stiller. Derimod kan de folketingsmedlemmer, der arbejder med noget helt andet, nemlig at træffe beslutninger om udenrigspolitiske forhold, godt få oplysningerne. Men de må bare ikke give dem videre. Det er helt absurd, at vi ikke kan diskutere forholdene for børnene i Sjælsmark på basis af konkrete oplysninger, siger han.
Støjberg afviser kritikken
For 13 måneder siden havde Inger Støjberg ikke noget imod at svare offentligt på et lignende spørgsmål. Her oplyste hun, at der midt i december 2017 var 32 børn fra Iran, 14 børn fra Irak, tre børn fra Syrien og ét barn fra Indien, og at politiet betegnede udsendelsessituationen i forhold til disse fire lande som fastlåst.
Forklaringen på, at Inger Støjberg kun vil give oplysningerne til UPN, er formentlig, at der nu er kommet somaliske børn til Sjælsmark. I maj 2017 besluttede Inger Støjberg, at det skulle være slut med fortrolige oplysninger til udlændingeudvalget, når det gjaldt somalieres mulige udsendelse.
Dengang var baggrunden en læk til dagbladet Politiken om, at Inger Støjberg på et lukket samråd i marts 2017 skulle have oplyst, at der var indgået en aftale med Somalia om at sende 12 somaliere hjem om året. Det fik ministeren til at beslutte, at hun fremover kun ville sende den slags oplysninger til UPN.
For nylig har ministeren meddelt Folketinget, at »samarbejdet mellem Danmark og Somalia om udsendelser foregår efter somalisk ønske i fortrolighed«, og at »det er vigtigt for mig at respektere det ønske«.
Hertil siger Søren Søndergaard:
- Jeg kan ikke sige mig fri fra en mistanke om, at man har givet den somaliske regering et løfte om at mørklægge alt, hvad der foregår med somaliske statsborgere i Danmark. Det løfte er nu udstrakt til, at selv tal om andre asylbørn kan vi ikke få oplyst. Konsekvensen er, at danske politikeres og offentlighedens mulighed for at følge med i, hvad der foregår med asylbørn her i Danmark begrænses af hensynet til en somalisk præsident.
Inger Støjberg afviser kritikken:
»Det er en forfejlet kritik. Der er ikke tale om mørklagte oplysninger. Jeg har svaret Folketinget med den efterspurgte opgørelse, og den indeholder alle de oplysninger, Folketinget har bedt om. Det er sædvanlig praksis, at fortrolige oplysninger, som det efter en konkret vurdering af hensyn til Danmarks udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser, efter lovgivningen er nødvendigt at holde fortrolige, gives til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn,« skriver hun på en mail.
Information har spurgt ministeren, hvorfor hun ikke giver udvalget oplysninger om iranske, irakiske, syriske og indiske børn, således som hun gjorde for godt et år siden.
»Når svaret er oversendt til UPN i fortrolighed, skyldes det, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil anvise over for Folketinget, at svaret vurderes at indeholde oplysninger omfattet af tavshedspligt. Det skyldes, at det efter ministeriets vurdering indeholder oplysninger, som det efter en konkret vurdering af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande, efter lovgivningen er nødvendigt at holde fortrolige,« skriver hun.
Ministeriet oplyser i samme mail, at der lige nu i Sjælsmark befinder sig ét barn, der har Indien som udsendelsesdestination, 19 børn med Irak som udsendelsesdestination og 45 børn med Iran som udsendelsesdestination.
Information