I et tragisk sammenstød mellem moderne tid og ældgammel kultur måtte to skovarbejdere lade livet, da de blev konfronteret med den ældgamle Mascho Piro-stamme dybt inde i Amazonas regnskov.
Stammen er en nomadestamme bestående af både jægere og samlere, og de er yderst fjendtlige over for fremmede. Og da en flok skovarbejdere var ved at rydde en vej i den tætte jungle i Madre de Dios-regionen i Peru til deres tunge maskineri, blev to af dem ramt fatalt med pile direkte i deres hjerter.
Resten af mandskabet flygtede væk, og nu er en større debat i gang i landet om på den ene side, hvor langt kan man gå ind i junglen og fælde træer og på den andens side, har nomadefolket kommet for langt væk fra deres "eget" territorie.
For hændelsen her skete tæt på Pariamanu-floden, som ikke er en del af det store beskyttede område, som regeringen har kortlagt, så de mange stammer, der lever her, kan være i fred.
Organisationen FENAMAD argumenterer for, at skovhugsten allerede er gået alt for langt ind i de godt 30 områder, som er beskyttede, mens de store skovhugstfirmaer siger, at de slet ikke er i nærheden af disse, men at nomade-stammerne hele tiden flytter rundt.
Selv om stammerne har levet i skoven i hundreder af år, nogle helt tilbage til før spanierne kom og erobrede Peru og dele af Sydamerika, så har de også haft det svært ved at overleve på det seneste – skovhugst eller ej. Mange har igennem stammesproget Yine tigget og bedt om hjælp til mad til stammens indbyggere. Internationale såvel som nationale organisationer har herefter anlagt store køkkenhaver i og omkring yderområderne, hvor stammerne bor, og disse har gjort stor gavn for stamme-befolkningen.
Men når bulldozere og svært materiel nærmer sig, tyr de til deres primitive buer og pile, som i det nylige tilfælde her, også er yderst effektive og dødelige.