I dag skal vi møde landmanden Svend på 45 år. Ham har vi ikke mødt tidligere. Eller, det vil sige, vi har ikke mødt ham tidligere i år. Men faste seere (skulle der være nogen så tossede) vil måske huske, at han også var med for fire-fem år siden.
– Hvordan kan det være, du skal være med igen? spørger vært Lene Beier ham.
Det rigtige svar er, at casteren på programmet har bedt ham stille op endnu engang. Det kom han nemlig til at afsløre i dagens udgave af "Go’ Morgen Danmark". Men Lene Beier har instrueret ham bedre end kollegaerne inde i Tivoli.
– Fordi jeg er blevet single igen, siger han, og det er jo egentlig også en meget god grund.
Jeg er holdt med at tælle, hvor mange af årets deltagere, der også har medvirket tidligere. Men programmet er så småt ved at udvikle sig til en slags Tinder for udkantsdanskere, der er for dovne til at gå ned og hive den lokale Tyttebær-Maja med hjem fra kroen.
Sidste gang fik Svend tre breve fra håbefulde kvinder. Denne gang har han fået 19. Vi kan altså konkludere, at kvinder finder mænd cirka seks gange mere attraktive, når de har været i tv.
Vi når ikke at finde ud af, hvilke brevskrivere Svend vælger, men jeg er optimistisk på hans vegne. En har eksempelvis deltidsjob som bartender. En anden læser til sygeplejerske. En tredje arbejder på et jernstøberi, og som en af Svends to veninder, der hjælper med ved brevlæsningen, siger:
– Ru fingre, det går an, do!
Den anden veninde har i øvrigt slæbt en kage på ungefär 1x1 meter med – selvom hun godt ved, at Svend allerede har lavet æblekage. Hun foreslår også, at de lige får sig noget snaps, inden de går i krig med brevene. Hvis jeg var Svend ville jeg kyle tv-holdet ud på røv og albuer og fri til hende med det samme.
I denne uge genbesøger vi også landmanden Helle på 53. Det er hende den alternative type, der er endt op med to mænd, der begge hedder Henrik. Den ene har glemt sine gode manerer derhjemme, den anden sin hage. Henrik og Henrik har også begge været med før, ja, ham der hedder Henrik W. har tilsyneladende prøvet det meste før. Selv at drikke såkaldt ceremoniel kakao.
– Jeg har prøvet det før, og jeg frygter det, for det gav lidt urolighed i min krop, siger han.
I betragtning af, at Henrik W. vist nok både har været brandmand, detektiv og en håndfuld andre mandeting, er der bemærkelsesværdigt mange ting, han frygter. I forrige uge var det koldt vand, i sidste uge var det edderkopper. Nu er det så kakao. Jeg er ikke sikker på, han sad forrest i brandbilen, når der var udrykning.
Hvis du ikke ved, hvad ceremoniel kakao er, er du i øvrigt helt normal. Men det betyder altså bare, at du sidder helt stille med lukkede øjne og drikker kakao, mens folk ikke må tale til dig. Mine kone drikker ceremoniel hvidvin hver fredag.
Efter ceremonien hjælper de to Henrik’er Helle med at bygge en havelåge. Mine kone plejer bare at mumle noget om, at der er frysepizzaer til aftensmad, hvis vi selv gider at varme dem, og så gå i seng. Men sådan er folk jo så forskellige.
Vi skal også forbi landmanden Jonas på 32 i dette afsnit. Det bliver dog et kort referat, for Jonas er blevet mere kedelig end en mandag formiddag på rådhuset i Skive. Han spiller badminton med sine bejlere, siger noget politisk korrekt om at date damer med børn og sender hende, der ligner en stripper hjem. Og jeg er ét skridt tættere på at begynde at følge med i ”Gift ved første blik” i stedet.
Som altid er det landmanden Bianca på 21, der redder dagen. I dag har hun taget sin pæne kjole på, for hun skal præsentere sin familie for sine to tilbageværende fyre.
– Jeg hader mine sorte, siger hun, da de alle sidder bænket om bordet.
Et øjeblik er jeg i tvivl, om man stadig holder slaver på gårdene allerlængst ude vestpå. Det viser sig dog, at hun blot taler om kvægracer. (Slap af, Iben Maria Zeuthen, det er bare for sjov). Nå, men især hendes far er positiv overrasket over mødet med fyrene.
– Jeg troede, det var sådan nogen med gummistøvler, overalls og et strå i munden, siger han.
– Hvordan har I det så med, at en af os måske bliver kæreste med hende? spørger en af dem.
– Det er fint, udbryder faren glad.
– Det tager vi, som det kommer, siger moren, væsentlig mindre imponeret.
Efter sammenkomsten diskuterer forældrene videre foran kameraet. De er mildest talt ikke enige om, hvilken type mand, deres datter helst vil have. Det bliver faktisk ret ubehageligt at høre på. Men hey, skulle det gå galt mellem dem, så har Lene Beier garanteret plads til to tidligere medvirkende mere i næste sæson.
PS.: Jeg ved faktisk ikke, hvordan stemningen er på rådhuset i Skive om mandagen. Men jeg ved, den er god hver onsdag. Hej, Lone.
PPS.: Ja ja, det var en personlig kommentar. Jeg forklarer i næste uge.