Den danske landsholdsangriber Simon Makienok Christoffersen er tvivlsom til lørdagens lokalderby mod FC København.
Ved torsdagens træning måtte Brøndbys stærke angriber udgå fra træningen ret hurtigt og formentlig på grund af den muskelskade, som også tvang ham ud af weekendens 3-1-sejr ude over AGF.
Brøndbys cheftræner Thomas Frank satser dog på, at Makienok kan nå at blive til bundbraget i Superligaen.
- Det er for tidligt at sige, om han bliver klar. Men det håber vi selvfølgelig, og vi har nogle dage at løbe på endnu, siger Thomas Frank.
Brøndby har vundet de seneste to kampe i Superligaen, men er fortsat placeret under nedrykningsstregen med blot ni point efter ni kampe.
FCK er kun placeret to pladser højere oppe med 10 point efter ni kampe.
/ritzau/