Flere ansatte skal kigge borgere, der modtagere offentlige ydelser i Randers Kommune, efter i sømmene.
Fra nytår er kontrolenheden i kommunen vokset fra fire til seks medarbejdere. Det skriver Randers Amts Avis.
Kontrolenheden arbejder blandt andet med sager, hvor borgere snyder med kontanthjælp, økonomisk friplads, sygedagpenge, børnefamilieydelser, boligstøtte, børnetilskud og førtidspension.
I 2018 rejse de fire ansatte i kontrolenheden et samlet krav om tilbagebetaling og sikrede fremadrettede besparelser for 14,6 millioner kroner. Kommunens andel er på knap 11 millioner kroner. Resten af pengene tilfalder statskassen.
Ifølge Randers Amts Avis forventer kommunen, at enheden med de to ekstra ansatte kan sikre, at der kommer yderligere 1,8 millioner kroner i kassen, når lønomkostningerne til det ekstra mandskab er trukket fra.
De fleste sager om socialt bedrageri begynder med anmeldelser fra borgere eller kommunalt ansatte. De ansatte i kontrolenheden undersøger herefter blandt andet sagerne ved at komme på kontrolbesøg hos sygemeldte eller på virksomheder, hvor der er mistanke om uregistreret arbejde. De undersøger også, om borgerne har indtægter, som de ikke har oplyst, når de modtager offentlige ydelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.