De fniser, når man spørger dem.
For selvom Socialdemokraterne nu lægger op til et regeringssamarbejde, er det som om, det ikke helt er gået op for SFs folketingsmedlemmer endnu, at partiet efter næste valg måske skal levere ministre til en regering. Bestående af Socialdemokraterne, SF og De Radikale, hvis De Radikale da vil være med.
»Synes du ikke, det er lidt tidligt at snakke om personer,« lyder standardsvaret fra SF-medlemmerne.
Alligevel peger de fleste af dem, Nyhedsavisen har talt med i eller tæt på partiet, på nogle af partiets mere erfarne folketingsmedlemmer, når der skal sættes ansigter på ministerposterne.
Partiets tidligere pressechef, Peter Goll, der i dag er direktør for kommunikationsbureauet »Geelmuyden.Kiese«, vurderer, at partiet ganske enkelt ikke har relevante unge ministerbud:
»SF har det problem, at de ikke har lavet tilstrækkelig med talentpleje. Morten Homann kunne ellers være et bud på en ung minister, men han stiller ikke op ved næste valg. Og Kamal Qureshi vil ikke blive regnet for driftssikker nok som politisk håndværker, til at man ville give ham chancen. Så det vil blive nogle af de gamle garvede,« vurderer Peter Goll.
Og alt afhængig af, om partiet også skal dele ministerier med De Radikale og afhængig af ministeriernes tyngde, regner de fleste med, at der vil være i omegnen af fire ministerier til partiet, når Thorning-Schmidt efter valget byder Villy Søvndal og eventuelt Marianne Jelved på kaffe og ministerkabale.
Her vil det naturligvis være vigtigt for SF at sætte sig på nogle af mærkesagerne. Det er primært den grønne profil, det globale udsyn og ikke mindst den sociale lighedsprofil, hvilket åbner op for en række ministerier. Eksempelvis kan man føre grøn profil i både et miljøministerium og et (grønt) erhvervsministerium.
Tilsvarende kan den sociale profil oplagt dyrkes i Socialministeriet, men også Skatteministeriet eller andre økonomiske ministerier vil være interessant for et lighedshungrende SF at få fingre i.
Imidlertid vejer personhensynet så højt, at det nok er mest realistisk, at Villy Søvndal først vælger sin ministre, før han vælger ministerier, mener flere.
Ifølge Nyhedsavisens kilder vil det mest oplagte bud, ud over Søvndal selv, være partiets gruppeformand, Ole Sohn, der også er ordfører for blandt andet arbejdsmarkedsstoffet og finanspolitikken. Hvis der er fire poster til rådighed, vil de to sidste poster - på trods af (eller måske på grund af) at partiet er et af de mest mandsdominerede i Folketinget - sandsynligvis blive besat af kvinder.
Den markante retsordfører, Anne Baastrup, er oplagt og mere eller mindre selvskreven, mens en af de mere usikre kunne være Anne-Grethe Holmsgaard.